Jens Iversen Lange

Jens Iversen Lange, før 1400-9.5.1482, biskop. Begravet i Århus domk. L. hørte til Århus stifts klerke, da han 1424 studerede først i Rostock, derpå i Erfurt hvor han 1428 blev magister. 1429 overdrog paven ham, efter supplik fra den danske biskop Oluf Knop i Västerås, provstiet dér; men muligvis kom han ikke i besiddelse heraf eller opgav det, da han inden 1434 blev ærkedegn i Århus. 1434 var L. som ærkedegn Århusbispen Ulrik Stygges ledsager til konciliet i Basel. 1448–49 var han i Rom som "orator" for Christian I og opnåede, at visse "pavesager" fremtidig skulle afgøres ved dom i Danmark; han skaffede kongen og rigshofmesteren Otte Nielsen Rosenkrantz personlige begunstigelser og sig selv ventebrev på et kanonikat i Roskilde. – 1449 udnævnte paven ham til biskop i Århus efter kongens anbefaling. 1448 kaldes han magister, senere (1462) også licentiatus decretorum, men det vides ikke når og hvor han har erhvervet denne akademiske grad.

Som medlem af rigsrådet nævnes L. som deltager i en række herredage mellem 1451 og 1476 og i unionsforhandlingerne med svenskerne på møder i Halmstad, Ronneby og Kalmar; 1469 forhandlede han med Karl Knutsson i Lübeck og var voldgiftsmand mellem kongen og grev Gerhard på et møde i Segeberg; men fra 1476 synes han, vel på grund af alder, ikke at være brugt i diplomatisk tjeneste. – Som biskop gjorde han sig meget fortjent af stiftet og hører sikkert til de betydeligste af senmiddelalderens bisper; samtidig var han meget nøjeregnende i sine retskrav og skyede ikke at anvende bandsmagt for at hævde dem; således i en strid med familien Rosenkrantz om patronat til den af hr. Otte opførte Marie Magdalene kirke ved Randers, men her gik det kgl. retterting ham imod og pålagde ham at gøre afbigt. Med Århus' borgere havde han gentagne stridigheder om afgifter og brug af bymarken. Kongen havde nemlig pantsat Århus by til kapitlet. 1459 blev pantet vel fradømt dette, da L. egenmægtigt tillod et fetaljebroderskib at sejle ud af havnen, men L. opnåede senere forlig med kongen, og i alt fald 1469 betaltes byskatten atter til stiftet. – Ca. 1458 var L. voldgiftsmand i en strid mellem kantoren i Kbh.s kapitel og Roskilde kapitel, og i den årelange strid mellem Rosenkrantzerne og den brutale Lauge Brock var L. gentagne gange voldgiftsmand og stillede sig på Rosenkrantzernes side. – Han støttede Bursfelder observansens indførelse i Voer benediktinerkloster 1462 og fik 1482 karmeliterklostret i Århus oprettet. Hans ældre bror, kantor Jep Iversen Lange i Ribe, havde 1440 indstiftet et Skt. Birgitte kapel i domkirken; denne stiftelse i Ribe fornyede bispen 1454 og øgede messerne ved gaver; allerede da viste han sin fremtrædende liturgiske interesse. – Hans senere års virke gjaldt dog fremfor alt Århus domkirkes storslåede ombygning. Kalkmalede årstal i hvælvene vidner om, at koret ombyggedes 1467–71, og at skibet var færdigt 1477; samtidig stiftede L. gudstjenesterne ved alteret i det af ham indrettede Mariekapel ved kirkens sydvestside. Vesttårnet (med Skt. Clemens' anker og L.s våben, de tre roser) bar nu et mægtigt spir; kun ombygningen af tværskibet blev ikke færdig i hans tid. Udsmykningen af kirken optog hans sidste år; han skænkede den 1479 det pragtfulde alterskab (færdigt 1482) af Bernt Notke fra Lübeck (med L.s billede) og 1481 malmdøbefonten (med hans navn og våben).