Jens Justesen Bjerre, Jens Jostsøn Bjerre, 28.4.1610-11.2.1684, præst. Født på gården Øster Bjerre i Gøttrup, død i Kbh., begravet sst. (Trin. k.). B. besad et fortrinligt nemme og stor lyst til læsning og kom i en alder af fjorten år i Thisted skole hvorfra han efter seks års forløb kom til Slagelse og blev student 1633. Allerede under sin skolegang havde han vundet biskop H. P. Resens velvilje, og af denne blev han også støttet i sin studietid. 1640 blev han præst ved Regensen, 1643 magister og 1656 den første sognepræst ved den nyopførte Trinitatis kirke der i begyndelsen kaldtes Studenterkirken. Skønt B. stillede sig afvisende over for den engelsk påvirkede kunstprædiken som netop blev moderne på hans tid vandt han snart et stort navn som en mægtig opvækkelsesprædikant. Han synes at have været en typisk repræsentant for den strenge bodsfromhedsretning der havde været den herskende her siden ca. 1620, og hans iver for en alvorlig, personlig tilegnelse af kristendommen gennem kamp og fristelser gør det forståeligt at han til en begyndelse kunne se med sympati på N. S. Chronich om han end senere tog afstand fra dennes separatistiske opfattelse af specielle lærepunkter. Der gik et stærkt asketisk drag gennem B.s prædiken og livsførelse, men selv om han ved sin pietistisk farvede fordømmelse af verdenslivet ofte vakte forargelse og blev gjort til genstand for forulempelser stod der respekt om hans personlighed da det var vitterligt at han levede som han lærte. Som tegn på den anseelse han nød kan det således nævnes at B. var den eneste præst som den unge Ulrik Christian Gyldenløve ville lytte til da han 1658 lå for døden. – Ved sin spartanske levevis lykkedes det B. at sammenspare 1000 sletdaler som han skænkede universitetet som et legat for fattige studenter.

- I nyere tid har J. P. Jacobsen benyttet hans skikkelse i romanen Marie Grubbe.

Familie

Forældre: bonden Christen Jostsøn og Anne Christensdatter. Ugift.

Bibliografi

E. Pontoppidan: Annales ecclesia dan. IV, 1752 623–27.

- Programma funebre af 29.2.1684. H. F. Rørdam i Ny kirkehist. saml. I, 1857–59 381f; III, 1864–66 227–53; 3.r. IV, 1882–84 597–606. G. L. Wad: Rektorerne på Herlufsholm, 1878 174–76. Saml. af de for univ.s legater gældende bestemmelser, 1890 345f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig