Jens Munk-Poulsen

Jens Munk-Poulsen, 8.8.1860-16.8.1921, lærer, politiker. Født i Sdr. Vorupør, død sst. M.-P. var fra et fattigt fiskerhjem, og da faderen tidligt blev svagelig måtte han sammen med moderen og to ældre brødre tjene føden til familien ved at gå rundt fra hus til hus og sælge fisk. Efter konfirmationen var han en tid hos strandfogeden i Agger hvor han dels fiskede, dels passede stranden. Fiskeriet fortsatte han med da han efter et par års forløb kom hjem igen. M.-P. blev tidligt, som så mange havboere i disse år, grebet af Indre mission, og et ønske – formentlig inspireret af venner i bevægelsen – om at nå mere og længere end livet som fisker kunne byde førte ham i 1882 til Ranum seminarium hvorfra han 1884 tog lærereksamen. Efter eksamen blev han indstillet til to stillinger – en på Sjælland og en i hjemsognet Sdr. Vorupør. Selv om den sidste var dårligere lønnet valgte han den – også fordi han havde fået nogle ideer til hvordan vestkystfiskernes kår kunne forbedres. Han tiltrådte i Sdr. Vorupør 1888, og allerede 1890 kunne han grundlægge Fiskercompagniet der endnu eksisterer. Kompagniet var et for sin tid ejendommeligt foretagende. Det var baseret på absolut fællesskab, således at alle der var med fik lige stor del i fortjenesten hvadenten de havde deltaget i fiskeriet eller ej, og hvadenten de havde fisket lidt eller meget. Et andet absolut var det at deltagerne skulle "kendeligt være ven af Guds børns samfund". På trods af de højideelle tanker viste det sig dog hurtigt at ligedelingen ikke kunne holde, og 1892 blev det besluttet at fiskerne fremtidig skulle have udbetalt totrediedele af fangstens værdi mens den sidste trediedel skulle gå i kassen til bestridelse af administration og andre fællesudgifter. Hvad der derefter blev til overs skulle fortsat deles lige.

Oprettelsen af Fiskercompagniet førte naturligt til at der fra flere steder på vestkysten kom bud efter M.-P. til løsning af foreliggende problemer. 1899 blev han indvalgt i bestyrelsen for Den jyske centralforening for fiskeriforeninger og 1900 blev han medlem af hovedbestyrelsen for Dansk fiskeriforening. Han fik titel af foreningens tillidsmand for Jylland, en stilling som vist ingen har haft før eller siden. Han kom til at rejse meget, fik oprettet lokale foreninger, ulykkesforsikringer, låneforeninger m.v. Sammen med bådebygger Chr. Thomsen, Sdr. Vorupør, konstruerede han til afløsning af de gamle åbne den første dæksbåd på kysten, og han arbejdede i 18 år for at få anlagt en mole ved Vorupør. Kort efter århundredskiftet stod han bag bygningen af den første motorredningsbåd. I det stedlige sogneråd, Hundborg-Jannerup, blev han den første repræsentant for havboerne, og som sådan ikke særlig populær i kredsen. Han var for "kostbar" og fik for meget gennemført til fordel for kommunens vestligste egne. 1901 lod han sig opstille til folketinget for Thisted amts 2. valgkreds -men for højre hvilket var tradition for Indre mission. For M.-P. var det en fejldisposition, og først da han 1913 stillede sig for venstre blev han valgt. Han fik hurtigt en position i folketinget, fortrinsvis inden for sit eget område fiskeriet. Han var en varm fortaler for Hanstholm havn og opnåede også at se den vedtaget i 1917. Samme år blev han ramt af en hjerneblødning som han aldrig kom over. Som foregangsmand for fiskeriet var M.-P. den der førte erhvervets egne mænd ind i ledelsen af dets organisationer. Men foretagendet hjemme, kompagniet, synes han ikke at have haft held med at eksportere. Det var og er noget enestående.