Jens Pedersen (kongelig embedsmand)

Jens Pedersen, d. 26.11.1434, kongens kansler. P. var rimeligvis af adelig byrd, men om hans herkomst vides intet. Han blev kannik i Roskilde og var det måske allerede 1416; hans navn er imidlertid så almindeligt at man er udsat for at sammenblande ham med andre bærere af det, og ganske særlig gælder dette om hans stilling i Roskilde kapitel hvor han ikke altid kan holdes adskilt fra Jens Pedersen (Jernskæg) der på samme tid tilhørte kapitlet som provst og senere blev biskop. Vor P. er måske identisk med en Johannes Petri som kong Erik 1419 betegner som sin camerarius og kannik i Roskilde. Fra året 1423 forekommer P. som kongens kansler, men der er en ikke ringe sandsynlighed for at han også i det nærmest foregående år har beklædt dette embede. Han ledsagede kong Erik på den første del af den store udenlandsrejse idet man finder ham hos kongen i sept. 1423 i Nordtyskland og i marts 1424 i Krakow; 1424, da han tillige nævnes som kannik i Lund, spillede han en rolle som en af de danske befuldmægtigede i retsstriden om Sønderjylland. 1419 var P. blevet dekan, 1428 blev han ærkedegn i Roskilde og beholdt denne stilling ligesom sit embede som kansler indtil sin død. For dansk diplomatik knytter der sig en vis interesse til hans virksomhed i kancelliet; det synes nemlig at være i hans tid at man har begyndt at forsyne de udgående kongebreve med relatorpåtegning under plica eller i nederste højre hjørne. Kanslerens og/eller en af rådernes navne skulle være garanti for brevets ægthed idet der kort forinden havde været et par affærer med misbrug af det kgl. segl. Et halvt hundrede år senere forekommer en anden Jens Pedersen ligeledes som kongens kansler og ærkedegn i Roskilde. Han var kansler 1467 og (efter en afbrydelse) igen 1473-80; 1480 og 1484 nævnes han som ærkedegn i Roskilde, en post der imidlertid 1485 beklædtes af en anden. 1483 nærede kong Hans nogen interesse for at skaffe ham Ribe bispestol, men tanken kom ikke til udførelse.