Jens Rud, før 1364-efter 1403, rigsråd. R.s far. der 1358 bortmageskiftede sin gård til Sorø kloster, må anses som stamfar til den vejstsjællandske adelsslægt Rud. R. kendes første gang som kong Valdemar Atterdags mand fra 1364 og var da endnu væbner. Om han forinden havde deltaget i kongens store udenlandsrejse er uvist, men året efter blev R. sendt til pave Urban V med jagtfalke og hvide heste som tak for den fornemme modtagelse, Valdemar havde fået ved pavehoffet i Avignon. 1369 nævnes han som høvedsmand på Korsør, og s.å. deltog han aktivt i forhandlingerne med hansestæderne. Han deltog 1370 i fredsslutningen i Stralsund, men først 1382 kaldes han ridder. I mellemtiden synes han at have været høvedsmand på Holbæk; 1387 var han høvedsmand på Vordingborg og 1390 på Jungshoved som han 1396 afstod mod at få Møn og Stegehus i forlening på fem år. Som medlem af rådet forekommer han i en række statsakter, og han deltog i unionsforshandlingerne i Kalmar 1397 og medbeseglede unionsbrevet. I den store kongevalgsakt (kroningsbrevet) af s.å. er hans navn nr. 2 af den verdslige danske adels, et talende vidnesbyrd om hans fremtrædende stilling. Allerede 1391 havde han med sin hustru indstiftet sjælemesse i Sorø kloster, men døde dog først ca. 1404, da hans hustru nævnes som enke.

Familie

Forældre: ridder Niels Jacobsen (Rud i Pilegård, -1358-) og Iliana (Juliane). Gift Alhed Clausdatter Grubendal.

Bibliografi

[L. S.) Vedel Simonsen: Familie-efterretn. om de da. Ruders adelsslægt I, 1845 23–29. L. Moltesen: De avignonske pavers forhold til Danm., 1896. Sven Tagil: Valdemar Atterdag och Europa, Lund 1962 = Bibliotheca hist. Lundensis IX.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig