Jens Sørensen (maler)

Jens Sørensen, 28.9.1887-29.9.1953, maler. Født i Kolding, død i Roskilde, begravet i Kolding. S. lærte billedskærerfaget og gik på Teknisk skole i sin fødeby, tog så til Kbh. hvor han i løbet af et år forberedtes på Teknisk skole til akademiet og derefter søgte dette to semestre 1910. I denne periode fik kammeratskabet med Ivar Rosenberg og Adolph Jerichau stor betydning for ham. Hans uddannelse nåede ikke videre end den forberedende tegneundervisning, resten fandt han selv ud af. Han havde svært ved at komme frem. Det første han viste offentligheden var en enkelt Opstilling på Kunstnernes efterårsudstilling 1911, men siden slap han ikke ind på nogen udstilling før Kunstnernes efterårsudstilling 1918 hvor han deltog årlig til 1929. Desuden udstillede han på Charlottenborg forårsudstilling 1923, 1925–26, 1928, på sammes efterårsudstilling med en større samling billeder 1929 og på Den frie udstilling jævnt fra 1930, minde-ophængning her 1954. Det afgørende skub fremad fik han. da Vilhelm Wanscher 1929 paradoksalt bemærkede om hans selvportrætter, at de "er næsten lige saa gode som Rembrandts – ja, egentlig malet bedre end mange af den gamle Hollænders, fordi deres Stil er mere lidenskabelig". – S.s produktion er forholdsvis usammensat. Omkring 1920 malede han nogle kompositioner Tragedie paa Havet, 1920, nogle med bibelske motiver (Korsdragelsen, Kristus paa Havet, Kristus i Emaus, Nedtagelsen af Korset), således som man gjorde det dengang i yngre yderliggående kredse. En del opsigt vakte et stort rytterbillede, Dantons Død, 1923, hvortil han have lånt motivet fra en skitse af Eugène Delacroix, og et billede af Vagtparaden, 1926, og akademiet gav ham Eckersbergs medalje 1932 for et helfigur-portræt af maleren Gitz Johansen i over legemsstørrelse. Hertil kan føjes nogle sommerbilleder fra Skagen, men i øvrigt var hans specielle område de nævnte selvportrætter som han har malet mange af, gerne med en selvransagende, lidt dyster ironi, cirkusscener og først og sidst Dyrehavsbakken – der var hans ét og alt, den har han malet i et fyrværkeri af farve. S. hører decideret hjemme i det "fauvistiske" hjørne af dansk ekspressionisme, uskolet og upoleret i sin malemåde. Kvaliteten kan være stærkt svingende i hans billeder, men en del af dem der cirkulerer i hans navn er ikke malet af ham. Men han er på sin egen måde en dristig og begavet kolorist der i heldige øjeblikke meget vel forstår at bygge et billede op med koloristisk stringens. – S. var repræsenteret på de danske udstillinger i Helsingfors 1928 og Amsterdam 1934, kunststævnet i Forum i Kbh. 1929 og Rundskueudstillingen 1936. Mindeudstilling i Kunstforeningen 1954. Museerne i Århus, Vejen, Skagens museum og Statens museum for kunst ejer billeder af ham.