Jens Schou

Jens Schou, 28.9.1854-24.4.1935, kirurg. Jens Schou blev student 1872 fra Horsens og tog lægeeksamen 1879; bestemt på at blive kirurg erhvervede han sig først anatomisk uddannelse. Efter tjeneste som kandidat ved Almindelig hospital og reservelæge ved Garnisons sygehus var han 1881–82 prosector anatomiæ hos J. Chievitz og 1882–84 kandidat ved kommunehospitalet. Hos Chievitz udarbejdede Jens Schou sin disputats Undersøgelser om den periphere marvholdige Nerveprimitivtraads Bygning, et lille anatomisk-histologisk arbejde som han forsvarede for doktorgraden 1884.

Efter en udenlandsrejse begyndte Jens Schou praksis i København og forelæste som privatdocent over anatomiske og kirurgiske emner. 1885–87 var han reservekirurg ved Frederiks hospitals afd. C, først hos M. Saxtorph og siden hos efterfølgeren O. Bloch, derefter i to år prosector chirurgiæ hos Saxtorph, der nu docerede den teoretiske kirurgi. Fra 1888 var Jens Schou konsulent ved Camillus Nyrops etablissement, under J. Chievitz' sygdom 1893–94 fungerede han som professor i anatomi; sin kirurgiske praksis drev han på privatklinik i Gothersgade og var desuden 1886–1911 en flittig foredragsholder i Medicinsk selskab om aktuelle kirurgiske emner belyst ved hans egne erfaringer; 1893–1903 var han medredaktør af Ugeskrift for Læger.

Jens Schou, der med sin køligt klare hjerne og sin utvivlsomme tekniske dygtighed hurtigt havde vundet sig navn som kirurg, stilede gennem mange års arbejde mod professoratet i operativ kirurgi efter den aldrende P. Plum; men i konkurrencen derom 1899, med den jævnaldrende Kr. Poulsen og den yngre Th. Rovsing, hvor Jens Schou forelæste over den moderne ventrikelkirurgi, sejrede Rovsing. S.å. blev Jens Schou efter Sylvester Saxtorph, der overtog kommunehospitalets afd. V, overkirurg ved Skt. Josephs hospitals kirurgiske afdeling som han med stor kirurgisk og administrativ dygtighed oparbejdede til en fuldt moderne kirurgisk afdeling af megen anseelse og på størrelse med de kommunale. For yderligere at skaffe plads til sit voksende private klientel åbnede Jens Schou 1910 en stor og meget søgt privatklinik på Martinsvej (siden anvendt som kommunal fødeklinik); men 1918 opgav han, endnu på højdepunktet af sin virken, pludselig sin hospitalsvirksomhed, solgte sin privatklinik og trak sig tilbage til hovedgården Astrup ved Skarresø som han året forud havde købt og nu drev til året før sin død. Jens Schou var i besiddelse af stor forretningskyndighed og samlede i årenes løb en anselig formue, hvoraf han testamentarisk efterlod størsteparten (ca. 1/2 mio. kr.) til Lægernes enkekasse. – Livkirurg hos Christian IX 1899–1906. – Tit. professor 1900.