Jens Videbæk

Jens Videbæk, Jens Madsen Videbæk, 25.1.1851-5.5.1932, fiskerikyndig. Født på Hjarnø, Vejle amt, død i Odder, begravet på valgmenighedens kgd. sst. Fra sit grundtvigsk prægede hjem modtog V. en påvirkning, som på mange måder fik betydning for de arbejder og sager som han senere beskæftigede sig med. Hedeplantningen fangede tidligt hans interesse. Efter to års tjeneste som korporal 1870-72 tog han forst- og jagtlærebrev ved Statens skove og blev privatassistent ved Tisvilde-Frederiksværk skovdistrikt. 1877 blev han af E. M. Dalgas ansat som konsulent i træplantning og roeavl ved Ålborg amts landboforening. Allerede efter et halvt år tog han imidlertid sin afsked – der var for lidt at bestille – og fik i stedet stilling hos A. Westenholz, Dronninggård, Frederikslund og Kaningården som skovrider, leder af godsets roeavl og godskasserer. 1878 blev han skovrider for stamhuset Birkelse og samtidig skovrider for Hedeselskabet i Thisted og en del af Hjørring amt. Han virkede i begge stillinger indtil han 1885 fratrådte på grund af politisk uoverensstemmelse med kammerherre Sophus Skeel til Birkelse. For Hedeselskabet havde han i de otte år nyanlagt en snes plantager på ca. 1 500 tdr. land. Han havde desuden virket ivrigt som foredragsholder for plantningssagen- og været rådgivende ved anlæg af et par hundrede småplantninger. På Dalgas' anbefaling blev han straks efter sin fratræden vejopsynsmand i Skanderborg amtsrådskreds og varetog samtidig arbejder for Hedeselskabet i amtet. Han blev her i syv år, men også her var han for lidt beskæftiget og derfor "aldrig tilfreds". I fritiden tog han stærkt del i venstres politiske arbejde og var 1892 partiets folketingskandidat i Nakskov. S.å. afbrød han endelig sin bane som forstmand og overtog som forpagter og ansvarhavende redaktør Odder Folkeblad som han administrerede indtil 1902. Ud over politiske artikler tog han særlig arbejdet op for husmændenes interesser, fiskerisagen og det sønderjyske spørgsmål, men glemte naturligvis ikke plantningssagen. På rejser i Sønderjylland kom han i forbindelse med landsdelens ledende mænd og fik dannet Hads herreds sønderjyske forening. 1898 og 1903 var han venstres folketingskandidat i Hillerød. I en årrække havde V. interesseret sig for mulighederne for fiskeriets udvikling. Studierejser til vestkysten, engelske fiskerihavne og markeder affødte en række fællesartikler til provinsblade om vort fiskeri og dets muligheder, et par småskrifter om samme sag og talrige oplysende foredrag. Sammen med andre interesserede, bl.a. konsul G. Berthelsen, Ringkøbing, og lærer Jens Munk Poulsen, Sønder Vorupør, arbejdede V. på at samle fiskerne i lokale foreninger der efterhånden alle tilsluttedes landsforeningen, Dansk fiskeriforening. Indtil da havde kun en enkelt fisker haft sæde i hovedforeningens bestyrelse, men 1902 gik fiskernes egen kandidatliste igennem med stort flertal, og bl.a. V. indvalgtes. På foreningens opfordring opgav han s.å. sin redaktørpost, udtrådte af bestyrelsen, blev foreningens sekretær og snart tillige medredaktør af foreningens ugeblad, Dansk Fiskeritidende. Han siger selv at han overtog disse poster fordi han troede på det danske fiskeri og dets udviklingsmuligheder, og han kæmpede i sin lange funktionstid da også utrætteligt med mund og pen for denne sag. Det var hans formål som redaktør at gøre foreningens organ til et fagblad uden for partipolitik, en støtte i kampen for faglig interesse, og han var selv en overordentlig produktiv artikelforfatter. V. så klart de muligheder der fandtes for at skabe et større Nordsøfiskeri og slog tidligt til lyd for nødvendigheden af anlæg af fiskerihavne på vestkysten. Selv om han ingenlunde var ene om dette arbejde har han sin store andel i at interessen for denne livsvigtige sag blev holdt levende. Også i mange andre af fiskeriets sager gjorde han sin energiske indsats, bl.a. for forbedring af faresignalstationerne på vestkysten, samariterkursus, oplysningsvirksomhed m.m. og ikke mindst ved forberedelsen af revisionen af fiskerilovene 1888 og 1907. 1912 fungerede V. som generalsekretær og -kommissær for den nordiske fiskeriudstilling i Kbh. 1920 valgtes han af folketinget til medlem af det i henhold til fiskeriloven 1907 nyoprettede ålegårdsovernævn, den højeste domstol i tvistigheder mellem kystejere og fiskere ang. ålefiskeriet, og virkede her til udgangen af 1931. – Sine politiske interesser holdt han stadig levende; han indvalgtes 1916 i bestyrelsen for venstre-vælgerforeningen for Kbh. og Frbg. og var medstifter af Kbh.s venstreklub. 1921 fratrådte han som sekretær og flyttede 1922 tilbage til Odder. Han oppebar fra 1921 en årlig understøttelse af staten.