Jens William Kruse

Jens William Kruse, 19.6.1775-16.2.1823, skuespiller. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). K. var en usleben kunstnernatur, et eksempel på talentets uafhængighed af kundskaber. Hans kulturelle baggrund var ringe da han 25.4.1797 debuterede som smeden Bastian i syngestykket De forliebte Haandværksfolk. men han viste sig i besiddelse af en udmærket basstemme der siden skaffede ham et betydeligt repertoire i den lettere opera, og han røbede en myndig personlighed hvis evne til at leve i den givne situation var fænomenal. Hans naturtalent og fantasi lod ham instinktivt fremdrage det centrale, det typiske i figurerne og dækkede til dels over hans plumpe manér. Men i sin samtids dragt virkede han ufin; han skulle ses i kostume som karakterfremstiller for at den stærke vælde der boede i ham, en myndig urokkelighed, kunne udnyttes til kunst. Ærkebispen i Axel og Valborg spillede han med imponerende højhed, ligeledes den snilde biskop Popo i Palnatoke og adskillige andre prælater. K.s repertoire var meget omfattende, det strakte sig fra Holbergs Arv og Studenstrup i Den ellevte Juni over den skinsyge Mazetto i Don Juan til den snurrige gamle Poul i Ungdom og Galskab. 1813 kaldte direktionen ham "en høj fortient Skuespiller, vor i alle tre Skuespilarter saa uundværlige K." Overalt beundrede man den sikkerhed hvormed han i brede linjer karakteriserede både tragiske og komiske figurer; Bournonvillle skriver at han i mange roller aldrig er blevet erstattet, fx som forvalteren i Gulddaasen. Han ville være blevet et af teatrets store navne hvis han ikke i det daglige liv havde tilsidesat ethvert hensyn til sit helbred; allerede ved 40 års alderen begyndte hans nedgang, og da han var uden forbindelse med det intellektuelle liv, tog den fart; han mistede hukommelsen, forfaldt og optrådte sidste gang 10.5.1821 som poeten i Barselstuen. Den udmærkede kunstner døde som et vrag i stor fattigdom, og skifteretten vurderede boet til fire rdl.