Jep Hansen

Jep Hansen, 10.3.1785-5.10.1860, præst, kst. superintendent. Født i Sønder Ønlev, Hjordkær sg., Åbenrå amt, død i Hjordkær, begravet sst. I H.s liv og personlighed afspejlede sig Nordslesvigs og tidens modsætninger: han var bonde og præst, kom gennem rationalisme frem til rigere tro, og den danske undergrund skød op gennem den tyske dannelse. Allerede som sekstenårig måtte han overtage fædrenegårdens drift. Foruroliget af en rationalistisk præsts lære søgte han religiøs klarhed, først forgæves ved læsning af Bibelen, så ved studier. Han kom på Tønder seminarium, blev 1812 efter skolegang i Flensborg student i Kiel, tog 1818 teologisk eksamen på Gottorp og blev 1821 sognepræst i sit fødesogn Hjordkær. Han først forbavsede, dernæst imponerede bønderne ved at indføre holstensk drift på præstegården, men han var også lærd, især i hebraisk og græsk. Fransk yndede han, men havde sin egen udtale; til tyske tidsskrifter skrev han enkelte artikler om arkæologiske emner og sagn. Han var ivrig for skolevæsenet, men også en dygtig præst; først rationalistisk præget kom han til en dybere Kristustro ved omgang med provst J. A. Rehhoff i Åbenrå. H. talte gerne folkemålet; men hans uddannelse var tysk, ligeså hustruen, datter af en gammeldags kongetro professor i Kiel; tysk blev da hussproget; døtrene lærte tysk, fransk, engelsk, men ikke skriftdansk. Tidens krise bragte dog hans danske natur stærkere frem; uden at tage del i den folkelige bevægelse holdt han Dannevirke og Fædrelandet ved siden af Altonaer Merkur. Som eneste præst i Åbenrå provsti nægtede han 1848 at anerkende den slesvigholstenske regering; nu brast venskabet med den ivrigt tyske Rehhoff der blev superintendent for de danske menigheder og afsatte H.

Han opholdt sig derpå i Odense, atter privat i Hjordkær, så i Ribe og Flensborg indtil han 1850 blev genindsat i sit embede. Da Rehhoff afskedigedes blev H. kst. provst for Åbenrå provsti og superintendent for de danske menigheder; han havde altså bispelige funktioner som prøvelse af kandidaterne og ordination, øvede også indflydelse på besættelsen af de mange ledige embeder, fik fx A. Leth til Åbenrå. Sin fremskudte stilling Fik han fordi der var så få loyale præster, men kunne ikke beholde den; superintendenturet ophævedes 1854, da U. S. Boesen blev biskop; 1857 overtog K. Karstensen provstiet. Dog var "gamle Jep" med den store skikkelse en agtet mand, højst ejendommelig, ja sær, stejl, men retsindig; om hans djærve, undertiden grove replikker går der mange anekdoter. Især var han en fast karakter, uanfægtet af den slesvigholstenske forbitrelse over hans kongetroskab. Efter 1850 blev hans embedssprog som provst og hans omgangskreds dansk. – Overkonsistorialråd 1854.