Joachim Ahlefeldt

Joachim Ahlefeldt, 1646-9.9.1717, vicestatholder. Død på Bukhagen, begravet i Eckernførde k. A. studerede ved fremmede universiteter og blev efter sin hjemkomst 1671 kammerjunker hos dronning Charlotte Amalie, men fratrådte 1674 og gik i hertugen af Gottorps tjeneste. Han blev gottorpsk landråd, var klosterprovst i Preetz 1677–82, blev hertugelig amtmand i Trittau og Reinbek amter 1679, gottorpsk regeringspræsident 1686, amtmand i Tønder 1691. Medens hertug Christian Albrecht levede i landflygtighed i Hamburg hørte A. til hans nærmeste rådgivere, og da hertugen efter freden i Fontainebleau 1679 var blevet indsat i sine rettigheder sendtes A. selvanden til Kbh. som gottorpsk afsending for at ordne de finansielle forhold, og forhandlingerne der varede det meste af et år førte til afslutningen af en traktat om kontributionspengene (1680). Da Christian V atter 1684 inddrog den hertugelige del af Slesvig, vægrede A. sig ved at aflægge hyldingsed til kongen – han gik tværtimod som afsending til Wien for at tale hertugens sag hos kejseren. Dette blev udgangspunktet for kongressen i Altona hvor A. optrådte som den ene af hertugens repræsentanter, og han havde en væsentlig andel i forliget af 1689 hvorved Christian Albrecht fik sit land og sine rettigheder tilbage. A. fik ved samme lejlighed sine godser igen som kongen havde inddraget 1684, og han belønnedes fyrsteligt af hertugen der bl. a. skænkede ham landsbyen Eliebjerg ved Slien som han lod lægge ind under Løjtmark hovedgård.

A. der så ivrigt havde støttet gottorpernes sag var efterhånden slået ind på en forsonligere politik og søgte at udjævne stridighederne mellem kongen og hertug. Da hertug Frederik efter Christian Albrechts død 1694 viste sit fjendtlige sindelag mod Danmark tog A. derfor sit parti og søgte afsked. Han opnåede den 1699 og gik umiddelbart derefter i kongens tjeneste, foreløbig som Charlotte Amalies overhofmester. Efter hertug Frederiks død 1702 opstod der tvistigheder i anledning af formynderskabet for den lille arving, og A. sendtes til Kiel, denne gang som kongens udsending, og søgte på alle måder at ordne sagerne til Danmarks fordel. 1703 blev han medlem af konseillet og første deputeret for finanserne, fulgte kongen til Norge 1704 og blev 1706 højesteretsassessor og vicestatholder i hertugdømmerne. 1711 underskrev han på kongens vegne forliget i Hamburg om fællesregeringen, n.å. tog han afsked fra sine embeder. A. der kom af dage ved følgerne af en løbskkørsel var ejer af Bukhagen, Olpenæs, Løjtmark og Prisholt. Ved siden af sin politiske gerning dyrkede han videnskaberne og ansås af sin samtid for at være en lærd og kundskabsrig mand. – Hertugelig gehejmeetats- og kammerråd 1682. Kgl. gehejmeråd 1699.