Joh. Jacobsen

Joh. Jacobsen, Christian Johannes Jacobsen, 1.5.1854-19.2.1919, præst, politiker. Født i Haderslev, død i Eckardtsheim ved Bielefeld, begravet sst. J.s far, der var født i Nordslesvig, bestod teologisk eksamen i Koblenz 1851 og i København 1853. 1854 blev han tysk præst i København og 1861 sognepræst i Bøl i Gottorp provsti. 1864–94 var han præst i Starup-Grarup i Haderslev provsti. Han synes mest at have levet for sit kald; der vides intet om at han skulle have haft slesvigholstenske sympatier.

J. gik først på gymnasiet i Haderslev, derefter i Eutin og blev student herfra. Efter teologisk eksamen blev han 1883 hjælpepræst hos sin far. 1880–81 var han med til at grundlægge den antisemitiske og nationalistiske tyske studenterbevægelse Verein Deutscher Studenten. 1884 valgtes J., der var en dygtig prædikant, til sognepræst i Skærbæk. Her lagde et mangesidigt fortyskningsarbejde inden længe beslag på hans tid og kræfter. 1890 oprettede han Skærbæk kreditbank der havde tysknationalt sigte, og samme år var han medstifter af Den tyske forening for det nordlige Slesvig. Fra Det altyske forbunds medlemmer modtog han fra 1895 store summer til opkøb af jord der med lån fra kreditbanken skulle koloniseres af tilvandrede tyskere.

Med megen energi og idérigdom, men også med stor letsindighed oprettede han i de følgende år en række betydelige foretagender, især 1896 Skolen for kunstvæveri i Skærbæk hvis billedtæpper vandt europæisk ry, 1898 det originalt indrettede Nordsøbad Lakolk på Rømø (med altysk kapital) og 1902 Nordslesvigsk Karpeavlsselskab. I overpræsident M. v. Köllers embedstid (1897–1901) nåede hans indflydelse sit højdepunkt. Han var i 1899 på tale som generalsuperintendent for Slesvig. I 1900 dekoreredes han med den røde ørns orden af 4. klasse og var regeringens mellemmand under dens forsøg på at købe det danske blad Dannevirke i Haderslev. Samme år blev han medlem af Det altyske forbunds hovedbestyrelse og i 1901 af dets forretningsudvalg. 1898 var han antisemitisk rigsdagskandidat i Schaumburg-Lippe og nationalliberal landdagskandidat i Tønder. Da han 1902 opstilledes som tysk rigsdagskandidat i Haderslev-Sønderborg kredsen var han dermed anerkendt som tyskhedens førende mand i Nordslesvig.

Allerede i 1901 havde hans foretagenders kapitalmangel og overordentlig store regnskabsuorden tvunget ham til at bede regeringen om økonomisk hjælp. I juli 1902 tvang altyskerne ham ud af ledelsen af Lakolk-selskabet, og i september 1902 måtte han forlade kreditbankens direktion. I begyndelsen af 1903 besluttede regeringen at fratage J. sin støtte. En af konsistoriet gennemført undersøgelse af J.s moralske vandel førte til at han 1904 blev afsat som præst. Væveskolen, karpeselskabet og J. selv blev erklæret konkurs, og J. beskyldtes under en række ofte årelange retssager for bedrageri, underslæb og konkursforseelser. De endte dog alle med frifindelse eller små bøder. Regeringens forgæves forsøg på at sanere kreditbanken kostede den over to mill. mark. – J. gjorde regeringen til sin uforsonlige fjende ved at tage forbehold over for dens anti-danske tvangspolitik og ved at afsløre korrupte forhold hos amtsforstander v. Winter, kaldet Adlersflügel, i Skærbæk (han måtte afskediges), og hos landråd K. K. A. Becherer i Haderslev.

1907 blev J. protestantisk præst i Arco ved Gardasøen. Ved Italiens indtræden i første verdenskrig flygtede han til Tyskland. – Omkring 1900 udgav J. årligt turistbrochuren Nordseebad "Lakolk" auf Röm. 1905 udsendte han under pseudonymet Arminius det dokumentariske forsvarsskrift Gewalt geht vor Recht. 1907 udkom hans selvbiografiske roman Zwischen zwei Meeren I–II.