Johan Borup

Johan Borup, Johan Jacob Nansen Borup, 1.6.1853-20.2.1946, højskoleforstander. Født i Sorø, død i Jægersborg, begravet på Gentofte kgd. B. kom 1868 fra Sorø akademi til Haderslev læreres skole i Kbh. og blev student derfra 1871. På det samme kvistværelse ved Frihedsstøtten hvor hans morbroder Ernst Trier femten år før havde huset "Lille Theologicum" samlede han 1874 en halv snes kammerater, ligesom B. påvirkede af Grundtvigs arv, men friere fortolket end af de ældre grundtvigianere. Til denne "nygrundtvigske" kreds af unge teologer der ivrigt drøftede Rasmus Nielsens filosofi og politisk sluttede sig til venstre, hørte bl.a. Valdemar Brucker, B.s sidekammerat fra skolen, og brødrene Karl og Alfred Povlsen. 1877 blev B. cand. teol., men valgte at blive lærer i dansk og fremmed litteratur og efter et halvt års studieophold i Paris 1881 tillige i fransk. I mange år virkede han som timelærer ved forskellige skoler, herunder Gotfred Rodes på Skovgård, Døckers kursus, Falkenstjernes højskole, og senere kom hertil Studentersamfundets arbejderundervisning, Folkeuniversitetsforeningen og Lærerhøjskolen. Allerede som student havde B. ved at høre Ernst Triers tale til bondeungdommen på Vallekilde fået lyst til at gøre en tilsvarende indsats i hovedstaden. Men opgaven var vanskelig da forskellige mislykkede forsøg havde bragt højskolen i vanry i Kbh. B. turde derfor ikke bruge højskolenavnet, men indbød 1891 med annonce i Politiken til "videregående undervisning for ikke-studerede herrer og damer". Han havde lejet et lokale til en halv snes deltagere, men der meldte sig over 100. B.s første program gik ud på "at meddele undervisning i de almendannende fag som et menneske der vil finde sig til rette i det moderne samfund har brug for", men da det fortrinsvis tiltrak "den københavnske overklasse" gik B. med ildhu Ind i fagforeningerne og tilbød elementære fag som dansk og regning på sit kursus – til nedsat pris. Det slog an. 1916 kunne fagforeningslederen Martin Petersen i en forsamling af arbejdernes tillidsmænd sige "at det her var vanskeligt at finde en der ikke havde siddet på skolebænk hos Borup". B.s kursus fik i øvrigt bred tilslutning fra alle samfundslag. Han ønskede "at tage folk som de er", og det forstod han – både i sine åndfulde litterære foredrag og i de æggende samtaletimer han kaldte "mundtlig stil". Dygtige timelærere blev knyttet til skolen der fra 1894 opnåede statsstøtte og året efter da den flyttede til Ny Rosenborg ved Jarmers tårn tog navnet Borups læreanstalt. Men – skrev B. til Ernst Trier i 1893 – "der er ikke én grundtvigianer her i byen som har rakt mig en fingér, når jeg undtager gamle fru Grundtvig, ja og så Hostrup". Til gengæld blev B. bakket op af folk som Herman Trier og især borgmester Jacob Marstrand. 1916 da de lejede lokaler blev for trange satte den sjællandske bonde Jens Mortensen i Kvandløse en stor landsindsamling i gang for at give skolen der fra dette år hed Borups højskole, en selvstændig basis. 1926 erhvervedes til dette formål Frijs' palæ ved Frederiksholms kanal. Her blev medforstanderen fra 1928 Jens Rosenkjær B.s efterfølger 1932. Efter sin afgang fortsatte B. sin lødige forfattervirksomhed, ukuelig til det sidste, selv da han som jøde truedes med tysk deportation til Theresienstadt i efteråret 1943. Til hans tidligere arbejder Literære Udkast, 1910, Grundtvigs Stjerne, (om hans salmer), 1912, Højskolen og København, 1916 og udgivelsen af Dansk Sangbog, 1914 (nyt oplag 1926) føjedes den mesterlige skildring N. F. S. Grundtvig, 1943 og den erindringsprægede Brogede Blade.