Johan Christopher Sturmberg

Johan Christopher Sturmberg, Johan Christopher Sturmberger, d. .1722, stukkatør, billedhugger. Antagelig født i Wien. Begravet i den første uge i sept. (Petri). Om S.s uddannelse foreligger ingen oplysninger. Hans navn nævnes første gang 1708 i forbindelse med stukloftet i Frederiksberg slotskirke for hvilket han betales med 200 rdlr.; de to allegoriske relieffers figurer er lånt fra et stik i Andrea Pozzo's Prospettiva de Pittori e Architetti, 1693–1700 og modelleret med megen dramatik. Andre stukarbejder er bevaret i "palæet bag Børsen", Slotsholmsgade 8 (1712), i kancellibygningen, Slotsholmsgade 2–4 (1719), begge steder udført i samarbejde med Antonio Auzoni, og på Fredensborg hvor han har arbejdet sammen med broderen Johann Adam S. (1722). I sept. 1716 underskrev S. en kontrakt om udførelsen i marmor af figurer og relieffer på Christian Vs og dronning Charlotte Amalies sarkofager til Roskilde domkirke (fuldført 1719). Før marmorhugningen påbegyndtes leverede han modeller i fuld størrelse til reliefferne af hvilke kongesarkofagens i hovedtrækkene var kopier efter fire af Bernt von der Eichens tapeter med fremstillinger af Christian Vs sejre i den skånske krig. Ansvaret for inventionen har ikke endeligt kunnet placeres, man har gættet på W. Fr. von Platen, J. C. Ernst og C. Marselis, men hovedæren for det kunstneriske resultat tilkommer med rette S.; sarkofagerne er hovedværker i dansk barokskulptur. Endnu før de var opstillet var S. i gang med nye opgaver: kancellibygningens vældige frontonrelief i sandsten og med Frederik IVs buste i hvidt marmor 1718, portalskulpturer til samme bygning 1719 og, muligvis fra samme år, Otto Krabbes pragtfulde marmorepitafium i Roskilde domkirke, et arbejde der viser stærk påvirkning fra Thomas Quellinus' monumentale gravmæler; de to hovedfigurer, Fama og Pallas Athene, tilskrives en medarbejder, muligvis broderen. General C. H. Hausmanns samtidige marmorsarkofag i Vor Frelsers kirke i Oslo kan meget vel tænkes at stamme fra S.s værksted. Som så mange af sine fagfæller skar S. tillige i træ, således udsmykningen af lydhimlen til prædikestolen i Frederiksberg slotskirke (1721).