Johan Holm Hansen, 24.4.1841-20.7.1920, skuespiller, forfatter. Født i Ribe, død i Kbh., begravet på Frbg. (Solbjerg). Efter faderens ønske blev H. H. sat i snedkerlære; atten år gammel søgte han til Kbh. for at blive skuespiller, men afvistes af Det kgl. teater. 1864 deltog han som frivillig officersaspirant i krigens sidste afsnit, og sommeren 1867 foretog han en større rejse på Island hvor han fik gode forbindelser i litterære kredse; her inspireredes han til nutidsfortællingen Vikingeblod, 1879 og det oldnordiske drama Groa eller Oldemoder (påbegyndt 1867, udgivet 1900). I Kbh. opsøgte han Bjørnstjerne Bjørnson der henviste ham til Johanne Luise Heiberg. Hun satte hans debut som Leontes i Et Vintereventyr igennem (2.9.1868), og han havde nu ansættelse ved Det kgl. teater til 1.6.1874, udførte i dette tidsrum roller som pottemager Walter, kongen i Farinelli, Correggio, Orlando i Livet i Skoven o. fl. Men skuespillervirksomheden bragte kun skuffelser; han blev ikke den ventede fornyer i det romantiske heltefag, og fru Heiberg måtte indrømme at "han havde for lidt Talent og for megen Moralitet" til at passe i teaterverdenen. Erfaringer herfra kom ham til gode da han 1875 selv iscenesatte sit Peter den Storedrama Keiserfesten paa Kreml på Det kgl. teater (ialt seks opførelser). Endnu 1877 havde Bjørnson planer om at knytte ham til Kristiania teater som intendant eller sceneinstruktør ifald han selv skulle overtage ledelsen. – Efter at have forladt scenen foretog H. H. i sommeren 1874 en rejse til Schweiz og Tyrol hvorfra han hjembragte stoffet til sin første bog En katholsk Familie, 1875. Den fulgtes i årene indtil 1894 af i alt elleve prosaarbejder, af hvilke romanerne En fri Mand, 1877, Fra Dannevirke til Rosenvænget, 1880 og Skuespillere, 1890 indeholder selvbiografisk stof; flere fortællinger henter deres emne fra Vestkysten (Karen Hav, 1887, o.a.) som han også skildrede i M. Galschiøts Danmark. 1892 havde han det Anckerske legat. Hans erindringer Hvad jeg oplevede er lidet betydelige, men giver enkelte bidrag af interesse til Bjørnsons og fru Heibergs karakteristik. Med den sidste bevarede han forbindelsen til hendes død. – Som ung formåede H. H. at fængsle ved sin naturbegavelse og sin idealistiske stræben, men som kunstner slog han hverken til på scenen eller i litteraturen.

Familie

Forældre: snedkermester Thomas Hansen (1803–85) og Karen Sophie Holm (1811–51). -30.1.1897 i Hårlev med Johanne Augusta Wiimh, født 4.11.1850 i Kbh. (Holmens), død 29.6.1916 sst., d. af kopist i finansministeriet, senere fuldmægtig Andreas Ranøe W. (1804–83) og Margrethe Elisabeth Kierulf (1815–83). Ægteskabet opløst.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

J. H. H. Hvad jeg oplevede, 1911. Johanne Luise Heiberg og A. F. Krieger. En saml. breve II, 1915. Bjørnstjerne Bjørnson: Brytningsår II, Kria. 1921 167 311. Matthias Jochumsson: Bréf, Akureyri 1935. – Th. Overskou: Den danske skueplads VII, 1876. Berl. tid. 24.7.1920. A. F. Krieger: Dagbøger IV, 1921 195 320.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig