Johan Hugo v.Lente, 1640-16.1.1719, diplomat, kansler. Født i Bremerförde, død på Fresenburg, begravet i Lübeck. L. dimitteredes 1658 fra skolen i Lüneburg til universitetet i Helmstedt. 1662–64 rejste han med broderen Frederik (1639–77, senere assessor i tyske kancelli og regeringsråd i Glückstadt) i Frankrig, Italien og Nederlandene. Kort efter sin hjemkomst blev han sekretær i tyske kancelli. Aug.-sept. 1666 deltog han i Kleve i de forhandlinger med kurfyrsten af Brandenburg som gik forud for afslutningen af den dansk-brandenburgske defensivalliance. Nov. s.å. fulgte han Frederik III's datter Anna Sophie, den nygifte kurprinsesse af Sachsen, som kammersekretær til Dresden hvor han 1667–70 beklædte posten som dansk resident. 1670 blev han arkivar i tyske kancelli, 1672 kancelliassessor i Glückstadt, 1672 amtmand i Pinneberg, 1678 kancelliråd i Glückstadt, 1685 – efter 1682 at være naturaliseret som dansk adelsmand – kgl. vicekansler på Gottorp. Jævnsides med denne karriere gik en omfattende diplomatisk virksomhed. Som resident var han 1671–73 og 1675–76 på ny i Dresden, 1678–82 i Lübeck, som overordentlig gesandt 1676–79 ved rigsdagen i Regensburg, 1682–84 ved deputationsdagen i Frankfurt og hos de fire rhinske kurfyrster, 1685–90 i Berlin. 1683 afsluttede han i Soest accessionsrecessen om kurfyrsten af Kölns tiltrædelse til den dansk-brandenburgsk-münsterske defensivalliance, 1684 i Köln en ny defensivalliance mellem Danmark, Köln og Brandenburg. I Berlin gik hans to første gesandtår mest med forhandlinger om Hamburg-spørgsmålet. 1687–88 forhandlede han sst. med Amsterdampensionæren Jacob Hop om en afløsning af den 1685 udløbne Kristianopeltraktat og om genoptagelse af den på grund af told- og accisetvister afbrudte nederlandske skibsfart på Norge og sluttede 1688 præliminærtraktaten med generalstaterne som, takket være den lidet gunstige politiske situation, betød en opgivelse af de vigtigste danske krav. Sept. s.å. fornyede han den dansk-brandenburgske alliance af 1682. Jan.-dec. 1690 var han akkrediteret Dresdenhoffet som overordentlig gesandt, overværede sommerens krigsoperationer ved Rhinen, bl.a. belejringen af Mainz, og vandt den sachsiske kurfyrste for de danske interesser i Elbtoldsagen. Fra Dresden gik han tilbage til Berlin, hvorfra han rappelleredes febr. 1691.

L. skuffedes i sine forventninger om at blive Mikkel Vibes efterfølger som kronprinsens hofmester, men udnævntes s.å. til vicekansler i Glückstadt. 1691–97 var han medlem af tyske kancelli, 1693 af den 1. og 2. kommission angående handelens fremme og blev 1696 gehejmeråd. 1698 var han forhandler ved fredskongressen i Pinneberg hvor han s.å. efter C. B. v. Ehrenschilds død blev landdrost. 1700 deltog han som befuldmægtiget minister i Traventhal-forhandlingerne og afsluttede 1701 i Hamburg forliget med Gottorp. Fra 1700 til sin død var han kansler i hertugdømmerne og amtmand i Segeberg. Da alle den ældre bror Frederiks sønner var døde fik han 1700 lensbrev på fædrenegodset Sarlhusen; han ejede desuden fra 1669 godset Fresenburg (ved Oldesloe, Stormarn). – L. var en kyndig og forhandlingsduelig diplomat og administrator, men en ret hårdkogt stræbernatur og en fyrstetjener.

Familie

Forældre: kansler Theodor L. (1605–68) og Magdalena Schönbach (1612–70). Gift 26.1.1674 i Lübeck med Margaretha Bornefeld, døbt 3.12.1657 i Lübeck, død 13.1.1716 på Fresenburg, d. af rådsherre Matthias B. (1616–69, gift 1. gang med Elisabeth Wibbeking) og Margaretha Brömbsen (født 1635). – Bror til Christian v. L.

Udnævnelser

Hv.R. 1695.

Ikonografi

Maleri. – Epitafium 1706–07 af Th. Quellinus (Lübeck domk.).

Bibliografi

Medd. fra det kgl. gehejmeark. 1886–88, 1889 112 258. Danm.-No.s traktater 1523–1750, udg. L. Laursen og Carl S. Christiansen VI-XI, 1923–49. Repertorium der diplomatischen Vertreter aller Länder seit dem westfälischen Frieden, udg. L. Bittner og L. Gross I, Berlin 1936. – L. Bobé i Museum, 1890 120–26. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I-III, 1899–1906; V, 1915. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé VII, 1906 488f. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshusholdn.s hist. II, 1922. Fr. v. Jessen: En slesv. statsmand I, 1930. Højesteret 1661–1961 I-II. 1961. Dagny Jørgensen: Danm.-Norge mellom stormaktene 1688–97, Oslo 1976. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig