Johan Skarpenberg, d. .1421, rigsråd. Levede endnu 10.11.1413 og måske 1417 (Klevenfeldt), men var . Begravet i Viborg domk. S., der indtil 1397 altid kaldes Henneke eller Henning, forekommer tidligst 1380, da han i forening med broderen Vicke solgte jordegods i Mecklenburg. 1389 og 1396 nævnes han i tingsvidner på Mors; men 1390 var han atter i Mecklenburg, og n.å. tiltrådte han sst. forbundet i Gadebusch hvis deltagere forpligtede sig til at virke for kong Albrechts udfrielse af fangenskabet. Tvivlsom er hans identitet med den "Henningus de Scharpenberch" der 1393 immatrikuleredes ved universitetet i Prag. 1395 findes hans navn blandt de talrige forlovere for Lindholmforliget. Ridder blev han utvivlsomt ved kroningsfestlighederne i Kalmar 1397; fra da af ændrede han sit fornavn til Johan. Ved samme tid eller snart efter må han være blevet medlem af rigsrådet; som sådant deltog han ofte i rettertingets domme og var til stede ved de politiske forlig i Flensborg 1405 og 1412 samt i Kolding 1411. 1405 havde han Trøjborg slot i Nordslesvig i pant af Claus Limbek og lå i heftig strid med Ribe domkapitel. 1407 fik han pantebrev på Skivehus med hele Salling; i samme landsdel havde han en tid ejet Spøttrup, men solgte det 1404. 1409 var han med til at afslutte en traktat med ditmarskerne; s.å. skal han have ledsaget dronning Margrete til Gottorp og her afsløret et af hertuginde Elisabeth påtænkt forræderi. N.å. var han en af hovedanførerne for den hær som kong Erik sendte mod friserne, men som blev overrasket og tilintetgjort af holstenerne ved Eggebæk; S. blev selv taget til fange og måtte udrede en meget stor løsesum. Hans private gods lå mest på Viborgegnen og på Mors; her ejede han Højris som han afhændede 1413, samt den nu forsvundne gård Lund. Et stedligt sagn fortæller, at han forgæves klagede til kongen over dennes lensmand Peder Pykstrud; han tog da sig selv til rette, dræbte sin fjende og afbrændte hans borg Alstedvold, men dømtes derefter fredløs og måtte forlade Danmark. Om sagnet rummer nogen historisk kerne er yderst tvivlsomt; vel bekræftes det tilsyneladende af at "Skarpenbergs Gods" på Mors og i Salling i 1500-årene var kongeligt lensgods, men kan netop være konstrueret til forklaring af dette forhold.

Familie

Forældre: Gotskalk S. til Hald (død tidligst 1377) og Elisabeth Nielsdatter Bugge (død tidligst 1391). Gift senest 1407 med Eibe, der levede endnu 19.6.1427 (muligvis gift 2. gang med Claus Limbek, død ca. 1426).

Bibliografi

Jahrbücher des Vereins für mecklenburgische Gesch. und Altertumskunde XXIII, Schwerin 1858 199–201; L, 1885 349. – Danm.s adels årbog XXXII, 1915 434f. Erik Pontoppidan: Den danske atlas VI,1. 1769 (fot. optr. 1970) 567. Fædrelandet 13.2.1874. Konrad Barner: Familien Rosenkrantz's hist. I, 1874 172. Michael Linton: Dronning Margareta, Göteborg 1971 = Studia hist. gothoburgensia XII.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig