Johan v. Wower

Johan v. Wower, Wowern, Wouwern, 10.3.1574 el. 75-30.3.1612, gottorpsk råd. Født i Hamburg, død i Slesvig, begravet i domkirken sst. W. tilhørte en anset adelig nederlandsk slægt. Hans far forlod Antwerpen efter et brud med sin familie fordi han havde antaget den lutherske religion og bosatte sig i Hamburg. Herfra sendtes W. 16 år gammel til universitetet i Marburg og 1592 til Leiden hvor han i fem år drev filologiske og juridiske studier som fortsattes på flerårige rejser i Frankrig og Italien. Af hans brevveksling med lærde venner – mænd som J. J. Scaliger, Jan Gruter m.fl. – fremgår en stærk videnskabelig optagethed, og efter hjemkomsten til sin fødeby 1602 udgav han en række filologiske arbejder. Hans egentlige mål var imidlertid en politisk karriere som han allerede på sine rejser havde søgt at forberede (og efter eget sigende med held) ved at knytte forbindelser med fyrster og statsmænd i Italien og ved kejserhoffet. Efter flere års forgæves anstrengelser for at opnå ansættelse først og fremmest i Hamburg, men også bl.a. i Christian IVs tjeneste opnåede han i maj 1607 at blive kaldet til råd hos grev Enno af Østfrisland, en stilling som han dog snart byttede med den mere indbringende som gottorpsk embedsmand. Hertug Johan Adolf, hvis gunst W. havde vundet da han s.å. kom til Gottorp i grevens ærinde, gav ham bestalling (af 4.10.1607) som råd, og efter at have repræsenteret Østfrisland ved fredskonferencen i Haag vendte han i sommeren 1608 tilbage til Gottorp hvor han hurtigt nåede en magt og indflydelse der var i stadig stigen til hans død. Som "kammerråd" (eller "gehejme kammerråd") – et for ham oprettet embede – ledede han kammersagerne der omfattede både de gehejme sager og finansvæsenet. At råde bod på hertugens finansnød var en vanskelig opgave som han i sin korte embedstid ikke mestrede. Han hørte endvidere til Johan Adolfs fornemste rådgivere i dennes kalviniserende kirkepolitik og var, vistnok allerede fra 1610, præsident i det nyoprettede kirkeråd. Personlig var han liberalt indstillet og følgelig en modstander af den lutherske ortodoksi, men i øvrigt ret indifferent i religiøs henseende. Hans virksomhed belønnedes med at amtmandsstillingen eller i det mindste ledelsen af amtsforvaltningen i Åbenrå og Gottorp amter overdroges ham hhv. 1610 og 1611. Han ejede jordegods i Eidersted (Sievers-fleth og Koldenbüttel). Sin bolig havde han dels på Gottorp, dels (allerede fra 1604) på slottet Wandsbeck.

Som embedsmand var W. yderst ilde lidt, og man gav ham i samtiden skylden for de mindst populære udslag af gottorpsk regeringspolitik. Sikkert er det at han kunne handle voldsomt og vilkårligt, således over for Niels Heldvad, og at hovmod i forbindelse med en grænseløs forfængelighed lyser ud af hans testamente såvel som af hans breve der i øvrigt bærer præg af et kolerisk temperaments varme og livfuldhed. Selv over for de lærde venner voldte hans selvhævdelse vanskeligheder, og som forfatter pådrog han sig adskillige beskyldninger for plagiat. Sin hertugs gunst og venskab bevarede han uden forstyrrelse. Hans nære forhold til Johan Adolf har fået en betydning af blivende værdi gennem hans omsorg for det gottorpske bibliotek (nu i Det kgl. bibliotek), hvormed overopsynet var betroet ham.