Johann Beck

Johann Beck, 7.6.1706-19.3.1777, menighedsforstander. Født i Kreuzendorf i Øvre Schlesien, død i Lichtenfels i Grønland, begravet sst. B.s far der var tvangsopdraget i den katolske lære, bevarede dog sine forældres evangeliske tro og fandt en kreds af ligesindede med hvem han læste evangelisk litteratur, ligesom han søgte at påvirke sin søn. Denne kom som ung i tjeneste hos en katolsk gejstlig som kusk og blev her vakt. 1732 blev B. fængslet og anklaget for evangelisk propaganda. Han undveg og nåede efter mange strabadser til Herrnhut hvor han fandt et fristed. Her fik han forbindelse med grev Nik. Ludw. Zinzendorf og Chr. David, og da denne og to andre brødre 1733 tog til Kbh. for derfra at rejse videre som missionærer til Grønland opfordrede han B. til at følge efter det følgende år. Zinzendorf støttede gerne forslaget, og marts 1734 forlod B. Herrnhut og rejste via Kbh. til Grønland og ankom til Ny Herrnhut i august. Her tog han med stor energi fat på missionsarbejdet og forpligtede sig 1735 til at forblive i Grønland på livstid. Trods store vanskeligheder med sproget kom han på et par år så vidt at han kunne begynde at oversætte evangelierne til grønlandsk. Under dette arbejde vandt han 1738 den første grønlænder for herrnhuterne, fangeren Qâjarnaq, der døbtes Samuel. Dåben gav stødet til en stor vækkelsesbevægelse blandt de øvrige grønlændere i området. 1745 besøgte B. Europa og ordineredes 1746 til diakon. 1747 indviedes han efter et kort besøg i Grønland 1746 til presbyter hvorefter han igen rejste ud medbringende materialer til det nye store bygningskompleks som opførtes ved Ny Herrnhut. Under et besøg i Europa 1757–59 fik han i Holland trykt sin oversættelse af Kristi lidelseshistorie og en overvejende selvforfattet grønlandsk sangbog. Resten af sit liv tilbragte B. i Grønland, først som menighedsforstander i Ny Herrnhut, siden i Lichtenfels, fra 1764 som "director" for den herrnhutiske mission. B. oversatte hele det nye og dele af det gamle testamente, liturgien og mange salmer og sange til grønlandsk. Hans sønner Johann Ludwig og Jacob var 1770 efter uddannelse i Europa kommet til Grønland som missionshjælpere. Johann tog efter et par år til Labrador som missionær blandt eskimoerne der. Jacob fortsatte sin fars gerning i Grønland hvor medlemmer af familien virkede lige til 1850.