Johannes Allen

Johannes Allen, 16.5.1916-14.12.1973, forfatter. Født i Kbh. (Davids), død på Skt. Lukas stiftelsen, Hellerup, begravet på Hellerup kgd. Som 19-årig nysproglig student (Østersøgades gymnasium) kom A. 1935 i smedelære på faderens metalvarefabrik som han siden efter planen skulle overtage. Det kom til at gå anderledes som A. har beskrevet det i kronikken Oprør mod et Milieu. A. havde hverken lyst til håndværket eller direktørstolen, men det personlige møde med arbejdsforholdene på fabrikken vakte en social harme hos ham som omsattes i et udtryks-behov. Resultatet, en impressionistisk stemningsreportage offentliggjort i Politikens Magasin, var reelt A.s debut som journalist, men for ham selv incitamentet til at blive forfatter. Denne tidlige orientering mod det journalistiske fik en afgørende betydning for hans litterære løbebane. Hans stoflige erfaringer blev udvidet på flere rejser, og evnerne som journalist blev yderligere skolet ved ansættelsen på B.T. (1937–45) og Politiken (1945–49). Efter debutromanen Det bor i os alle, 1941 (filmatiseret: John og Irene, 1949) skrev A. flere bøger som bl. a. demonstrerede hans ambivalente forhold til egen klassebaggrund – fx. Frihed, Lighed – og Louise, 1943 (filmatiseret 1944) som tildeltes Humoristlegatet for en satire der i første omgang hudfletter en overklassekvinde, men dybest set er konservativ i sit sigte. Nogen samfundsoprører blev der ikke af direktørsønnen. Bøgerne blev hurtigt populære hos det brede publikum men ikke hos anmelderne: de fandt for lidt selvstændighed og for megen påvirkning af den amerikanske "hårdkogte" litteratur. A. tog kritikken temmelig tungt og forsøgte sig i lang tid med andre genrer: hørespil for radioen, et par skuespil for Det kgl. teater – bl. a. komedien Harlekins Tryllestav, 1951 og det eksistentialistiske koldkrigs-drama Mennesker ved en Grænse, 1953 som dog ikke blev succeser. Det var imidlertid først inden for filmen han kunne forene sin sans for at ramme centrale temaer i tiden med sine evner for en underholdende, folkelig fremstillingsform med et kriminalistisk handlingsforløb. En af disse populære film, Café Paradis, 1950 om alkoholistproblemer, blev prisbelønnet af Landsforeningen til mentalhygiejne. A. fik en ikke uvæsentlig betydning med adskillige, ofte temmelig moraliserende film om ungdomsproblemer: fx den dokumentarisk prægede Farlig Ungdom, 1953 om kriminaliteten hos arbejderungdom. Med romanen Ung Leg, 1956 (filmatiseret med A. som instruktør s.å.), fik forfatterskabet en både national og international succes. Denne fremstilling af overklasseunges hæsblæsende optagethed af sexualitet, spiritus og sproglig og motoriseret hårdkogthed blev betragtet som en sensation og kom måske til at fungere som en mere pirrende "sexation" end tilsigtet. De sidste seks romaner fra 1960'erne og 70'erne blev en forgæves søgen ud over prædikatet "underholdningsforfatter". En vis påvirkning fra den samtidige nyrealisme kan spores, bl.a. i science-fiction romanerne Data for din død, 1970 og Manden med Krykkerne, 1973 – ligesom TV-kuppet, 1971 røber et nyt miljøkendskab hos A.: siden 1965 havde han fungeret som filmkonsulent ved TV, specielt på udenlandske seriefilm, og var også en overgang TV-kritiker ved ugebladet Se og Hør. I de seneste år beklædte A. med indsigt en række tillidsposter, var fx medlem af Dansk forfatterforenings bestyrelse 1966–70 og af UNESCOs danske nationalkommission 1968–70.