Johannes Hjelmslev

Johannes Hjelmslev, Johannes Trolle Hjelmslev, 7.4.1873-16.2.1950, matematiker. Efter at have taget realeksamen i Skanderborg kom Johannes Hjelmslev til Århus lærde skole hvorfra han dimitteredes 1890, og allerede fire år senere tog han magisterkonferens med matematik som hovedfag. Doktorgraden erhvervede han 1897 med afhandlingen Grundprincipper for den infinitesimale Descriptivgeometri med Anvendelser paa Læren om variable Figurer. 1903 blev han docent i deskriptiv geometri ved Polyteknisk læreanstalt og 1905 professor i samme fag. 1917 fik Johannes Hjelmslev det professorat i matematik ved universitetet som blev ledigt ved Poul Heegaards tilbagetræden, og her virkede han til sin afgang 1943. Han var rektor 1928–29 og derefter medlem af konsistorium. Johannes Hjelmslev måtte i begyndelsen arbejde som manuduktør, 1896–1906 var han lærer ved Borgerdydskolen i Helgolandsgade, 1916–26 ved Statens lærerhøjskole. Johannes Hjelmslev fik 1907 Videnskabernes selskabs guldmedalje for en afhandling Om Regning med lineære Transformationer (udg. 1911). Han blev medlem af selskabet 1914, og både her og andetsteds blev der lagt beslag på hans store administrative evner. I Videnskabernes selskab var han således efterhånden revisor, medlem og senere formand for kassekommissionen samt formand for den naturvidenskabeligmatematiske klasse. Johannes Hjelmslev blev 1918 medlem af Carlsbergfondets direktion, et hverv han havde i mere end 30 år. Han blev formand i bestyrelseskomiteen for universitetets jubilæumsfond af 1929, medlem af Rask-Ørstedfondets bestyrelse 1931.

Johannes Hjelmslevs videnskabelige produktion, der helt helliger sig geometrien, tæller mere end hundrede numre og strækker sig over en periode på 55 år. Mange artikler er på dansk, hvad der afspejler at Johannes Hjelmslev med sine særprægede synsmåder passede dårligt ind i det internationale forskningsmiljø. Hans forkærlighed for geometriske fremfor analytiske hjælpemidler, også ved infinitesimale undersøgelser, var således ikke i pagt med tiden. Heller ikke hans tanker om forholdet mellem geometri og virkelighed vandt almindelig genklang. Man kunne give ham ret i at det er virkelighedsfjernt fx at definere parallelle linjer i planen som linjer der ikke skærer hinanden hvor langt de end forlænges; men hans forsøg på at skabe en egentlig virkelighedsgeometri stillede man sig skeptisk over for. Han vandt dog en sejr på internationalt plan med sin afhandling Neue Begriindung der ebenen Geometrie fra 1907 der giver et væsentligt bidrag til grundlagsforskningen. Interessen for geometriens grundlag gik naturligt sammen med den historiske interesse som han skyldte sin højt agtede lærer H.G. Zeuthen. Frugten heraf var adskillige artikler til belysning af geometriens historie. Det kan også nævnes at Johannes Hjelmslev fremdrog den glemte danske matematiker Georg Mohrs bog om konstruktion med passeren alene. Johannes Hjelmslevs interesse for matematikundervisningen var stor. Til brug for matematikundervisningen ved DTH skrev han en lærebog, men han skrev også skolebøger for alle trin. Disse sidste var dog for særprægede til at vinde større udbredelse. I mange år holdt han de forelæsninger der skulle forberede de universitetsstuderende til gerningen som matematiklærere, og det var måske gennem disse omhyggeligt gennemarbejdede, mesterligt holdte forelæsninger han mest gavnede dansk matematikundervisning. Johannes Hjelmslev var medredaktør af Acta mathematica. Han blev medlem af Vetenskaps societeten i Uppsala 1925, Kungl. svenska vetenskapsakad. 1934 og æresmedlem af Matematisk forening 1943, dr.tech.h.c. ved Danmarks tekniske højskole 1929.