Johannes Søbøtker, 9.5.1777-23.3.1854, guvernør på St. Thomas. Født på St. Croix, død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). S. stammede fra en af de få dansk-vestindiske planterfamilier. Såvel farfaderen Johannes S. (1724–97) som faderen Adam S. var fremtrædende plantageejere på St. Croix. Den sidstnævnte var endog på nippet til at blive generalguvernør. Som ung kom S. i lære hos de Coninck & Co. og senere hos sin tilkommende svigerfar, grosserer Lars Larsen. Kort før sit giftermål med den velhavende grossererdatter erhvervede S. sig grossererborgerskab i København. Han drev handel på Vestindien med egne skibe under firmanavnet Søbøtker & Co., et firma som faderen også indtrådte i. 1804 blev S. optaget i storkøbmanden Christian Vilhelm Duntzfelts firma, Duntzfelt & Co. I Danmark er S. nok bedst kendt som bygherre af landstedet Øregård i Hellerup. Ejendommen erhvervede han 1806, og bygningen lod han opføre af den franskfødte arkitekt Joseph-Jacques Ramée der også havde arbejdet for andre af tidens storkøbmænd, bl.a. Erich Erichsen for hvem han havde opført Hellerupgård. J. C. Drewsen fortæller i sine erindringer at S. førte sig frem som en grandseigneur og lod afholde store selskaber. Følgen blev at svigerfaderen måtte træde til økonomisk. Men i de fattige år efter 1813 gik det galt, og 1821 måtte han sælge Øregård. S., der da var blevet generalkrigskommissær, var allerede forinden draget til dansk Vestindien hvor han blev protegeret af Peter v. Scholten. Ved faderens død 1823 arvede han de to plantager Constitution Hill og Høgensborg på St. Croix. Samtidig blev han i flere perioder konstitueret som guvernør på St. Thomas og 1835, da Peter v. Scholten udnævntes til virkelig generalguvernør, blev S. hans efterfølger. Trods store embedsindtægter havde han stadig økonomiske vanskeligheder, og begge plantager var prioriteret "til op over skorstenene". Som plantageejer var han i øvrigt foregangsmand derved at den første dampmølle i dansk Vestindien blev opstillet på hans plantage Høgensborg. Efter slaveriets ophævelse 1848 rejste S. tilbage til København, hvor han døde. Han synes ikke at have haft nogen forbindelse med sin kone og sine børn efter at han var rejst til dansk Vestindien. -Kammerherre 1830.

Familie

Forældre: plantageejer, senere generalkrigsk ommissær Adam Levin S. (1753–1823) og Susanne van Beverhoudt (1761–1811). Gift 2.3.1796 med Johanne Margrethe Larsen, født 1777,død 1829, d. af grosserer og skibsreder Lars L. (1737–1817) og Charlotte Frederikke Drewsen (1748–1801).

Udnævnelser

R. 1826. DM. K. 1837.

Ikonografi

Pastel og mal. af Jens Juel ca. 1788. Mal. af Eliab Metcalf, ca. 1825. Akvarel formentlig forestillende S., af Fr. v. Scholten, 1834 (Handels- og søfartsmus., Kronborg).

Bibliografi

H. B. Dahlerup: Mit livs begivenheder II, 1909. Strandmøllen. Optegn, af J. C. Drewsen, 1916 (fot. optr. 1970) = Memoirer og breve XXV (2. udg. 1922). Johs. Werner: Chr. Vilh. Duntzfelt, 1927. Det kgl. kbh.ske skyde-selsk. og da. broderskab II, ved Aage Langeland-Mathiesen, 1934 113. Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938 83. H. Lawaetz: Peter v. Scholten, 1940. Jens Vibæk i Vore gamle tropekolonier, 2. udg. II, 1966. Steffen Linvald i Gentoftebogen 1974–75, 1976 51–66.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig