Johs. Jespersen, Johannes Jespersen, 17.4.1881-7.5.1971, veterinær. Født i Pøl på Als, død på Frbg., begravet Solbjerg kgd. Efter en grundig uddannelse og beskæftigelse ved det praktiske husdyrbrug, afbrudt af et halvt års ophold på Dalum landbrugsskole, begyndte J. 26 år gammel landbrugsstudiet ved veterinær- og landbohøjskolen. Han tog eksamen som landbrugskandidat 1909, var det følgende år redaktionssekretær ved Fyns Stifts Landbrugstidende og vendte så tilbage til højskolen hvor han 1912 tog eksamen på fortsættelseskursus i husdyrbrug. Hans interesse omfattede imidlertid ikke blot avlen, fodringen og plejen af husdyr, men også den veterinære side; han fortsatte derfor som veterinærstuderende og tog dyrlægeeksamen 1915. Han var reservedyrlæge i hæren 1915–16, men genoptog så arbejdet inden for husdyrbruget, først et års tid som konsulent for De samvirkende landboforeninger i Fyns stift og derefter 1917 som assistent og 1919 som lektor og fra 1923 som professor i husdyrbrug ved veterinær- og landbohøjskolen med heste-, svine- og fjerkræavl som undervisningsfag. J. bevarede også som lærer sin føling med det praktiske landbrugsarbejde, var bestyrelsesmedlem i forskellige landbrugsorganisationer, bl.a. stats-hingsteskuekommissionen (1922–27), og formand for de samvirkende sjællandske landboforeningers hesteavlsudvalg. Han stod som leder af de af De samvirkende danske andelssvineslagterier iværksatte årlige afkomsundersøgelser over orner af dansk landrace og som forstander for veterinær- og landbohøjskolens økonomiske forsøgslaboratoriums afdeling for heste- og svineforsøg fra 1927 og for fjerkræforsøg fra 1933. Han var stærkt optaget af forsøg til belysning af hestenes næringsbehov samt – og i ganske særlig grad – af forsøg med svin. På femten-tyve forsøgssteder blev ikke blot spørgsmål af rent ernæringsmæssig art, men også forhold vedrørende de forskellige fodermidlers og forskellige fodringsmetoders indflydelse på flæskets kvalitet undersøgt. Ved hjælp af et meget stort antal hæmoglobinundersøgelser søgte J. og medarbejdere også at få rede på svinets konstitution. Den fremgang man har kunnet konstatere med hensyn til den danske landraces egenskaber som baconsvin synes for en ikke ringe del at kunne føres tilbage til disse vigtige undersøgelser. Resultaterne er offentliggjort i forsøgslaboratoriets beretninger. J. skrev en lærebog om Svineavl og Svinehold, 1932 (flere senere udg., oversat bl.a. til russisk), og artikler om heste-, svine- og fjerkræavl i inden- og udenlandske landbrugstidsskrifter og leksika.

Familie

Forældre: arbejdsmand Niels J. (1844–1915, gift 2. gang 1884 med Anne Marie Dominicussen, 1853–1932) og Maren Johansen (1845–82). Gift 3.8.1918 i Finderup ved Høng med Ellen Mazanti Andersen, født 1.10.1892 i Svendborg, død 11.6.1968 på Frbg., d. af murer, senere gasværksbestyrer i Fakse Ladeplads Carl Marius A. (1865–1947) og Betty Julie Reinholdine Mazanti (1867–1926).

Udnævnelser

R. 1935. DM. 1948.

Ikonografi

Buste af V. Gustafson. Foto.

Bibliografi

P. Havskov Sørensen i Medlemsbl. for den da. dyrlæge-foren. 1971 826. Hj. Clausen i Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles årsskr. 1972 228–31. G. Espersen i Dansk veterinærhist. årbog XXVI, 1974 12.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig