Johs. Ridder

Johs. Ridder, Johannes Christian Ridder, 8.10.1895-7.6.1975, forstander for Landøkonomisk driftsbureau. Født i Rønne, død på Frbg., begravet sst. Som barn på det fædrene husmandssted og senere som tjenestekarl oplevede R. på nærmeste hold det dybtgående modsætningsforhold der netop på Bornholm herskede mellem landboforeninger og husmandsforeninger. Det gav i sig selv en stærk motivering til personlig dygtiggørelse. Med Bornholms højskole og Tune landboskole som mellemstationer kom R. på landbohøjskolen hvorfra han 1919 blev landbrugskandidat. Kortvarige ansættelser fulgte dernæst som lærer på Tune 1919–20 og som konsulent i planteavl og regnskabsføring for de fire landboforeninger i Ringkøbing-området 1921–22. Fra 1922 til 1965 var han ansat ved Landøkonomisk driftsbureau, 1922–25 som assistent, 1925–42 som fuldmægtig, 1942–45 som kontorchef og 1945–65 som forstander. Fremadstræbende og kundskabstørstende som han var, videreuddannede han sig gennem studier ved Handelshøjskolen (HD i regnskabsvæsen 1925) og ved universitetet og landbohøjskolen i Bonn vintrene 1929–31. 1945–60 var han censor i landbrugsøkonomi ved sin gamle læreanstalt. R. og den jævnaldrende Ivar Dokken delte det daglige arbejde på driftsbureauet op på den måde at Dokken helligede sig selve regnskabsføringen mens R. forestod det statistiske arbejde. Først som sidst opfattede han sig selv som konsulenten der tjente landbrugets og landmændenes sag. Gennem foredrag rundt i landet talte han varmt og indtrængende regnskabsføringens og driftsøkonomiens sag. Landmændene lyttede da gerne til hans anekdoteprægede fremstillingsform, farvet som den var af en bornholmsk sprogtone. Småbruget og dets problemer stod i særlig grad hans hjerte nær. Gennem sit grundige og egenhændige arbejde med hver enkelt regnskabsberetning sørgede han altid for at få husmændenes økonomiske problemer belyst i enkeltheder. Med årene faldt det ham mindre let at omstille sig til de teoretisk-statistiske metoder som efterhånden trængte frem på det regnskabstekniske område. Hans naturlige selvfølelse og stolthed over at have kæmpet sig op gennem graderne kunne som følge af indre usikkerhed over for det nye i tiden let slå over i en lidt stiv og formel optræden. Gennem årene fik R. mange kollegiale og faglige tillidshverv, såsom medlem af landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd 1950, præsident og formand for Samvirksomheden for landbrugsfagligt oplysningsarbejde sst. 1957–65 og bestyrelsesmedlem i den danske afdeling af Nordiske jordbrugsforskeres forening 1942–55. R. udfoldede et større forfatterskab; udover artikler i Landbrugets ordbog og andre leksika den instruktive håndbog Landbrugets produktionsøkonomi og driftsforhold, 1952. 1954 blev han medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber.