Jon Turson, Jonas Turson (Tursøn, Tursen, Thursen), d. jan./febr..1577, kannik, historisk samler. Født i Skåne. Død i Lund, begravet sst. (domk.). T. forekommer første gang 1535, da han blev immatrikuleret i Leipzig hvor han bl.a. tog sig af Eske Billes sønner. Under udlandsopholdet fik han 1536 et kanonikat i Lund, og ved sin hjemkomst blev han 1540 rektor sst. 1544 deltog han sammen med repræsentanter for kapitlet i en religionsdisputation i Kbh. og kom her, if. en senere kilde, til at gøre en komisk figur. Vistnok n.å. blev han magister i Kbh. Engang efter 1552 og før 1557 opgav han rektorembedet og tilbragte derpå resten af sit liv i Lund, som kannik og optaget af litterære sysler. 1562 blev han valgt til provst for det store præstegilde sst. – T. var på flere felter en produktiv forfatter og oversætter. Hans tilknytning til skolen gav sig efter fratrædelsen udslag i et latinsk leksikon ordnet efter realrubrikker, Vocabularius rerum fra 1561, som Niels Hemmingsen i sin fortale varmt anbefalede. Hans teologiske skrifter er helt i tidens lutherske ånd, og af dem kan særlig nævnes hans bog med En Christelig vnderuissning oc lærdom ... naar mand vil gaa til Alterens Sacrament fra 1570, som H. P. Resen siden besørgede genudgivet. En tilsvarende luthersk ortodoksi præger også hans oversættelse af Urbanus Rhegius' En Christelig Samtale imellem en Jøde oc en Christen, 1561 hvis supplement med bønner han 1564 og i udvidet skikkelse lod trykke som En Christelig Bønebog (ny udg. 1572; genoptr. m. illustrationer 1584). En oversættelse af Hieronymus Weller fik han i sit dødsår udgivet under titlen En Aandelig Recept, Præservativa oc Lægedom, hvorledis it Christel Menniske skal skicke sig imod Døden, Oc besynderlige naar Pestilentze regerer. T.s nok så betydningsfulde arbejde som historiker havde 1554 resulteret i en fordanskning af Johan Carions Chronica hvor han i fortalen betoner sin tidstypiske opfattelse af historien som "en rett spegel, exempel oc effterdøme til Christelig tuet oc dygdelighedt". Selvstændige arbejder lykkedes det ham ikke at få trykt, men af en dansk krønike fra kong Dan til Valdemar Sejr er et brudstykke bevaret, og også en kortfattet dansk kirkehistorie kendes (tr. i Kirkehist. saml. II, 1853-56 299-318). Begge arbejder bygger stærkt på Saxo, men indeholder dog tillige ikke ellers kendte træk. En skildring af begivenheder under syvårskrigen (udg. i H. F. Rørdam: Monumenta hist. Dan. II, 1875 233-445) er en bearbejdelse af rigsråd Axel Gyldenstiernes optegnelser. Nogle af T.s historiske samlinger overgik senere til A. S. Vedel.

Familie

1. gang med Mathilde Sonniksdatter, født i Flensborg, død 1567. Gift 2. gang med Ingeborg Lorenzdatter Outzen, død 1594 (gift 2. gang med sekretær i tyske kancelli Jacob Hoyer, 1540– 1602), d. af Lorenz (el. Laurids) O. og Marina Bennich.

Bibliografi

C. J. Brandt i Kirkehist. saml. II, 1853-56 276-325 (heri T.s danske kirkekrønike); 2.r.II, 1860-62 517; IV, 1867-68 75f (brev). H. F. Rørdam: Historieskrivn. og historieskrivere i Danm. og Norge I, 1867 102-11. Samme: Klavs Christoffersen Lyskanders levned, 1868 248f 315. Monumenta hist. Danicæ, udg. samme II, 1875 201-03; 2.r.II, 1887 83 91 228 232 407 415-17 584. Johan Corylander: Berättelse om Lunds domkyrka, Lund 1884 148f. Krister Gierow: Den evangeliska bönelitteraturen i Danm. 1526-75, Lund 1948 374-82. Lunds stifts herdaminne 2.r.IV, udg. Gunnar Carlquist, Lund 1952 473-77. Jørgen Larsen i J. T: Vocabularium rerum, 1975 5-18. Breve til og fra Mogens Gyldenstierne og Anne Sparre, udg. E. Marquard, II, 1936, 298-302 306-09. Helge Toldberg i Nord.t.f. bok- och biblioteksväsen 43, 1956 101f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig