Jonathan Petersen, Andreas Jonathan Christopher Petersen, grønl.: Organé el. Juntâq, 7.5.1881-22.8.1961, forfatter, komponist. Født i Frederikshåb, død i Godthåb, begravet sst. Faderen var salmedigter og sprogmand, elev af Samuel Kleinschmidt, og allerede i hjemmet mødte P. interessen for det grønlandske sprog.

1897 kom han på Godthåb seminarium og dimitteredes 1903. Det følgende år blev han lærer på seminariet hvor hans hovedfag var og forblev sang, musik og grønlandsk. 1910-11 var han i kraft af sin udprægede musikalske begavelse på uddannelse som organist i Danmark som elev af J. H. Nebelong og Holger Prehn og bestod eksamen med udmærkelse. Efter hjemkomsten knyttedes han igen til seminariet og virkede her som lærer og samtidig som organist ved Godthåb kirke til sin afsked 1946. – Allerede i sin seminarietid skrev P. digte, salmer og melodier, og ved udgivelsen af den grønlandske salmebog 1907 havde han 26 salmer med. I det senere udgivne tillæg var yderligere 47 salmer af P., heraf mange som Jîsuse pigâra og Nalagaq pârsissigâra og nogle meget smukke jule- og påskesalmer er blandt de mest folkekære salmer i Grønland. Et centralbegreb i salmerne er nåden, fortrøstningen til frelseren. Næsten endnu større betydning fik hans digtning på det folkelige felt. Ikke blot skrev han selv gennem flere årtier snesevis af sange, ofte med egne originale melodier, men han oversatte og omdigtede til en grønlandsk forestillingsverden en lang række kendte danske sange, fx Der er et yndigt land, Flyv fugl! flyv over Furesøens vove og Kom maj, du søde milde. Hans egne sange handler om naturen og fædrelandet, tit med en formanende pointe. Et favoritemne til en ny nationalsang under hjemmestyret er et dybtfølt digt til Grønland, skrevet af P. under opholdet i Danmark, Nuna assîlasôq. Den majestætiske melodi til den nuværende nationalsang, Nunarput utorqarssuángoravit af Henrik Lund er også P.s værk. I kraft af sit store kompositoriske talent skrev P. mange folkelige melodier til egne og andres tekster, og hans indsats på dette område kulminerede 1921 med udgivelsen af en grønlandsk sangbog, Erinarssûtil, snart efter suppleret med en melodibog, begge genudgivet, senest 1974. Sangbogen er kendt og elsket overalt langs kysten, slidt til laser af flere generationer af grønlændere. Intet andet enkeltværk har bidraget mere til at bygge en grønlandsk nationalbevidsthed op. Ingen har flere sange end P. selv og Henrik Lund, og deres digtning betegner fødslen af den nyere grønlandske folkesang.

P.s produktion i prosa omfatter foruden en lang serie artikler i de grønlandske aviser Atuagagdliutit og Avangnâmioq, spændende over et vidtstrakt emneregister, en samling af historier og sagn fra forskellige folkeslag, oqalugtuarfigigatd-lardlavkit, 1926 samt en roman, inûnerup sarfåne (I livets strøm) som er skrevet allerede i 30erne, men først udkom 1957. Handlingen er henlagt til århundredets begyndelse, men bogens hovedtema er en understregning af menneskelivets selvstændige betydning og værdi – i modsætning til den pietistisk prægede opfattelse af jorden som en jammerdal. Der har for P.s vedkommende været tale om en udvikling i mere grundtvigsk retning (menneske først og kristen så) som afspejles i bogen og har sin naturlige forklaring i P.s egen beskæftigelse med N. F. S. Grundtvigs digtning samt hans mangeårige samarbejde på seminariet med folk af grundtvigsk observans. Som pædagog strakte P.s virksomhed sig ikke blot til fire årtiers lærergerning på seminariet med spredningseffekt overalt i landet gennem de udsendte kateketer, men han skrev også lærebøger i metrik, metrik imiapoq Versiliorneq, 1914 og i rytmik Taigdliat, 1920. – P. hørte også til sværvægtsklassen på et helt andet område: som kender af det grønlandske sprog. Gennem hele sin lærertid studerede han den grønlandske retskrivning i Kleinschmidts model, udgav 1921 bogen kalâtdlisui agdlangneq (Grønlandsk retskrivning), bygget på en sammenlignende oversigt over gamle sagn. Sit sproglige arbejde samlede han i ordbogêraq (Den lille ordbog) 1951, en synonym- og retskrivningsordbog over det grønlandske sprog. Han var også med i redaktionen af den nye store Dansk-grønlandske ordbog i de første år og deltog meget ivrigt i den almindelige sprogdebat hvor han som på andre områder – og typisk for flere af sine samtidige – forenede en dyb kærlighed til sproget og en klar forståelse af dets folkelige mission med en lige så klar erkendelse af det danske sprogs nødvendighed og den danske kulturs rolle i grønlændernes forsøg på at få del i den globale fremgang og tekniske udvikling. Ikke tilfældigt er P. forfatter til den grønlandske flagsang Erfallassarpul der ikke mindst er en hyldest til det dansk-grønlandske samarbejde, symboliseret i det fælles flag. – Også som udøvende musiker, især på orgel og cello, var P. fremragende.

Som digter, komponist, organist, sprogforsker og lærer blev han en hovedskikkelse i sit folks kulturelle liv i århundredets første halvdel, og ingen har haft større betydning for dets blomstring end han. Ved sin død æredes han over hele landet som en national lederskikkelse.

Familie

Forældre: overkateket Anders P. (1845-1921) og Lucia Christence Lydia Sabine (1848-1934). Gift 1. gang ca. 1903 i Godthåb med Marie Lynge, født ca. 1883, død 1911 i Godthåb, d. af sætter Elias L. og hustru. Gift 2. gang 2.11.1912 i Godthåb med Bolette Heilmann, født ca. 1890 i Godthåb, d. af udstedsbestyrer Jakob H. og hustru Henriette. -Far til Pavia P.

Udnævnelser

DM. 1936. F.M.2. 1948.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

J. P., udg. Nik. Rosing og UvdloriŸnguak Kristiansen, Godthåb 1956 (hyldestskr. på grønlandsk). Jørgen Fleischer i Atuagagdliutit, Godthåb 1961 nr. 10 og 18. Aage Bugge i Grønland, s.å. 469-71. Holger Balle i Medd. om den grønlandske kirkesag, s.å. nr. 97. Peter Heilmann i Sermitsiaq, Godthåb s.å. nr. 32. P. Storch i Ausiaq, Egedesminde s.å. nr. 35. Th. Wellejus i Viborg stifts folkebl. 24.8.1961. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig