Just Høg, 8.9.1584-25.5.1646, hofmester i Sorø, rigskansler. Født på Vang, begravet i Sorø. H. gik i skole i Ålborg og Århus, sendtes 1601 til Hamburg og studerede senere ved forskellige tiske og italienske universiteter (Wittenberg 1606, Angers 1609, Siena 1611, Padua 1617). 1612 var han med på et florentinsk eskadretogt mod tyrkerne og rejste 1613 på et veneziansk skib til Konstantinopel, Cypern, Rhodos og Aleksandria. Hjemfærden gik over Spanien og England. 1615 blev han hofjunker, 1618 drabanthøvedsmand; 1619 forlenedes han af Christian IV med et præbende i Bremen kapitel og indtoges her 1620; på rejsen til Bremen, hvor han boede et par år og virkede for hertug Frederiks valg til koadjutor og successor i stiftet, besøgte han i kongens ærinde prins Maurits af Oranien. 1623 blev han det nyoprettede adelige Sorø akademis første hofmester, en udnævnelse som vidner om at han nød anseelse for lærdom og dannelse og tillige besag kongens gunst. Jan. 1627 optog Christian IV ham i rådet, og 1629 ledsagede han kongen til mødet med Gustav Adolf i Ulfsbäck. 1630 og 1631 (og muligvis senere) varetog han under rigskansler Christian Thomesen Sehesteds udenlandsophold dennes embedsforretninger, og da Chr. Thomesen 1640 blev kongens kansler, blev H. hans efterfølger. Han fratrådte hofmesterstillingen og de dermed forbundne len: Børglum (fra 1622), Svendstrup og ærkedeg-nedømmet i Roskilde (fra 1629), og forlenedes med Kalø. – Som hofmester i Sorø var H. afholdt af elever og lærere, men var vistnok mere lærd og skønånd – han efterlod akademiet et stort bibliotek, særlig rigt på spansk litteratur -end overlegen administrator. I rådet var hans holdning i det hele aristokratiskkonservativ, selv om han 1633, dog under forbehold, gik med til kongens tanke om vornedskabets ophævelse. 1645 klagede han til Sjællands biskop over studenternes usømmelige optræden mod de adelige og deres "alamodiske" dragt. Han brød sig ikke om Corfitz Ulfeldt og optrådte i april 1645 bestemt mod Hannibal Sehesteds plan om at sende flåden til Norge. I udenrigspolitikken var han for tilslutning til generalstaterne og Hamburg, men meget kølig over for tanken om en samvirken med kejseren og Spanien hvad han bl.a. viste, da han 1643, sammen med rigsråd Gregers Krabbe og Christopher v. d. Lippe, var dansk gesandt ved Osnabrückkongressen. Hans protestantiske følelse gav ham en vis sympati med de svenske sejrvindinger i Tyskland. 1644 var han blandt de råder som forhandlede med de nederlandske og den franske gesandt om mægling i Torstenssonkrigen; okt. s.å. medundertegnede han præliminærrecessen i Malmø. Foråret 1645 var han en af de kommissærer som forhandlede med det engelske parlaments udsendinge. – H. købte 1630 af Vincens Bille Gjorslev som han udvidede bl.a. ved at nedlægge en del af den tilliggende landsby. Han synes at have opført den mindste af bygningens to sidefløje

Familie

Forældre: Stygge H. til Vang (død ca. 1630) og Anne Gregersdatter Ulfstand (død 1627). Gift 9.3.1628 i Sorø med Anne Lunge, født 1.2.1610 på Vestervig kloster, død 6.8.1652 på Tryggevælde, begr. i Herfølge, d. af rigsmarsk Jørgen Ovesen L. til Odden (1577–1619) og Sophie Brahe (1588–1659). – Far til Just H. (1640–94) og Stygge H. Bror til Mogens H.

Udnævnelser

.R. 1634.

Ikonografi

Stik. Stik af Albert Haelwegh, 1647, efter mal. af Karel v. Mander. Et mal. (Gavnø) forestiller muligvis H.

Bibliografi

Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev II–III. 1887–90. Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen IV, 1917. – J. Brochmand: Ligprædiken over J. H., 1647. J. A. Fridericia: Danm.s ydre politiske hist. I, 1876 85f; II, 1881 330f (fot. optr. 1972). M. Mackeprang i Sorø I, 1923 431f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig