Justus Hartnack

Justus Hartnack, Johan Justus Daniel Gustav Volmer Hartnack, 29.5.1912-1.5.2005, professor i filosofi. Født i Kbh. Efter studentereksamen fra Sorø akademi 1930 fulgte H. familietraditionen og gik ind i hæren hvor han 1940 var avanceret til kaptajnløjtnant i livgarden. Han deltog i forsvaret af Amalienborg den 9. april.

Motiveret af en stærk interesse for filosofi fulgte han i det omfang officerstjenesten tillod det undervisningen i dette fag ved Kbh.s univ., og da han under besættelsens sidste år som andre officerer opfordredes til at tage til Sverige benyttede han lejligheden til at studere filosofi "på heltid" ved Uppsala univ. således at han et år efter hjemkomsten kunne tage magisterkonferens ved Kbh.s univ. 1946.

Han rejste derefter til USA hvor han underviste ved Colgate University, fra 1950 som assistant professor. S.å. erhvervede han doktorgraden ved Kbh.s univ. på afhandlingen Analysis of the problem of perception in British empiricism. 1954 udnævntes han til professor i filosofi ved Århus univ., en stilling han bevarede til 1972, dog afbrudt af orlovsperioder under hvilke han virkede som gæsteprofessor ved amerikanske universiteter (Vassar College 1958–59, New York University 1966–67, Bowling Green State University 1970 og 1971, New York State University 1968–73). 1973–78 var han "distinguished professor" ved New York State University, Brockport hvis filosofiinstitut han havde ledet fra 1969, ligesom han fra 1974 var "director" for universitetets "Center for Philosophical Exchange".

Efter at have forladt Brockport boede H. i Oxford om vinteren, ved Helsingør om sommeren. Som filosofiprofessor i Århus arbejdede han energisk og med held på ved reform af pensum til "filosofikum" at genoprette respekten for denne institution og for faget filosofi. Hans lærebog Filosofiske problemer og filosofiske argumentationer, der er en fremstilling af den filosofiske problembehandling gennem tiderne, men ikke en filosofihistorie, blev hovedstammen i det nye pensum og udkom i mange udgaver (fra 1956), også på svensk (1958) og finsk (1970).

Den suppleredes af en lærebog i logik (Logik, klassisk og moderne, 1958). Under H.s ledelse voksede universitetets filosofiske institut; der kom flere lærere, og en del fagstuderende tog gennem årene konferens. Udviklingen på de danske universiteter efter 1968 var medvirkende til H.s beslutning om at acceptere stillingen ved N.Y.S.U.

H.s righoldige filosofiske forfatterskab omfatter behandlinger af centrale erkendelsesteoretiske emner og filosofihistoriske fremstillinger. I doktorafhandlingen kritiseres med udgangspunkt i en analyse af den klassiske engelske empiricisme (Locke, Berkeley, Hume) den opfattelse at der ved sansningen bør skelnes mellem den perciperede genstand og perceptionen af denne (genstanden som fysisk objekt der påvirker sanseorganerne, og den oplevede genstand som et resultat af påvirkningen). Filosofiske essays, 1957 viser påvirkning fra Oxfordskolen med dens vægt på sproget.

Det samme gælder de populære fremstillinger Tænkning og virkelighed, 1959 (eng. udg. 1962) og Den ydre verdens eksistens, 1964. I essaysamlingen Politik og filosofi, 1966 anvendes disse synspunkter på moralske og politiske emner, idet det fx hævdes at en etik af rent sproglige grunde ikke kan være relativistisk. Mennesket og sproget, 1971 (eng. udg. Language and Philosophy, 1973) er den fyldigste fremstilling af H.s syn på sprogets centrale stilling i forbindelse med al filosofisk problemstilling.

I Filosofiens historie, 1969 (eng. udg. 1973) gives på godt 200 sider en oversigt der går fra Heraklit til Wittgenstein. Sidstnævnte tænker har H. behandlet i et værk Wittgenstein og den moderne filosofi, 1960, der har fået stor udbredelse (tysk 1962, eng. 1965, ital. 1967, japansk 1969, spansk 1971).

I øvrigt er Kant den tænker H. har skrevet mest om: Kants erkendelsesteori, 1965 (eng. udg. 1967) og biografien Immanuel Kant, 1968 samt udvalg med indledning i De store tænkere. Berlingske filosofi bibliotek 1966. Med værket Fra Kant til Hegel. En nytolkning, 1979 drager H. den konsekvens af sit syn på sprogets betydning at den tyske idealisme har ret i væsentlige henseender. Af andre værker kan nævnes debatindlægget Filosofikum – hvorfor og hvordan?, 1966 og den leksikalske oversigt over Den ny filosofi, 1963.

H. har deltaget aktivt i internationalt filosofisk samarbejde fx som medlem af Institut International de Philosophie fra 1974 og af den danske nationalkomité for International Union for the History and Philosophy of Science. Han var medlem af redaktionen af Danish Yearbook of Philosophy 1964–71 og er medlem af redaktionsråd for talrige udenlandske filosofiske tidsskrifter. 1955–56 var han ledende senior for Århus studenterforening og 1956–60 medlem af dennes repræsentantskab. – Kammerjunker 1938.