K.H. Seidelin, Klaus Henrik Seidelin, 6.5.1761-5.4.1811, bogtrykker, bladudgiver. Født i Gloslunde, død i Kbh. (Frbg.), begravet på Frbg. Som dreng gik S. til søs og tog senere styrmandseksamen, men han blev snart ked af sømandslivet og kom 17 år gammel i latinskolen i Nakskov hvorfra han blev student 1780. Hans eventyrlyst vågnede dog påny, og 1787 drog han som huslærer til St. Thomas. Efter sin hjemkomst 1791 levede han nogle år som litterat i Maribo hvor han 1795 tog initiativet til oprettelsen af stiftsbiblioteket, det ældste af sin art i Danmark og grundstammen i byens nuværende folkebibliotek. En samtidig beundrer lovede ham for denne bedrift et evigt og uforglemmeligt minde på Lolland-Falster. Praktisk kendskab til bogfremstilling fik S. ved seks uger at stå i lære som typograf i Hamburg, og 1797 åbnede han i Kbh. et bogtrykkeri der kom til at præstere det fremragende. 1799 foretog han en rejse til Tyskland, Holland og Frankrig for at indkøbe materiel. Hjemkommet fra rejsen oprettede han et skriftstøberi som ikke blot kunne levere den dengang almindelige frakturskrift, men også antikva for hvis brug i danske bøger S. var en ivrig forkæmper, men publikums forkærlighed for de krøllede bogstaver var så stærk at han måtte opgive at trykke sit i 1803 påbegyndte blad Dagen med antikva og vende tilbage til frakturen. Blandt hans ikke få større trykværker er Chr. Olufsens Oeconomiske Annaler, Skandinavisk Museum, 1798ff og en del af Videnskabernes selskabs skrifter. Som forlægger havde han især forbindelse med oppositionsskribenter som P. A. Heiberg, Malthe Conrad Bruun og Otto Horrebow. Selv var han en virksom forfatter og har skrevet et utal af artikler om alle mulige emner i forskellige tidsskrifter. En pjece 1801 om det engelske overfald på Danmark vakte så stor opsigt at den udkom i flere oplag og blev oversat til fremmede sprog. Desuden oversatte og udgav han flere bøger, tydeligt valgt med henblik på hans personlige anskuelser, fx C. F. Bahrdt: Naturlig Religions Katekismus, Antoine de Condorcet: Udkast til et historisk Skilderie af den menneskelige Aands Fremskridt. Blivende værdi har den af ham udgivne Læsendes Aarbog 1799–1801, en slags årbog for bogvenner med oplysninger om bogtrykkere og boghandlere (en af hans lister over de sidste har jævnlig givet anledning til misforståelser), tilløb til årlige bogfortegnelser, en litterær honorartarif etc.

Størst opmærksomhed vakte S.s virksomhed som bladudgiver. Han var den fødte journalist, besjælet af reformiver og oppositionslyst, en fjende af det forlorne og en elsker af en god spøg. Indholdet i hans to hver på sin vis fremragende blade, Politievennen og Dagen, bragte ham ofte i konflikt med myndighederne, og da han i 1805 blev fradømt retten til at kalde sig bogtrykker betegnede han sig som "kommandersergent af det borgerlige artilleri og litterat". Dagen mødte ved sin start modstand fra Berlingske Tidende der mente sine privilegier krænkede, men ved højesteret tabte en mod S. anlagt sag. S. der var en typisk repræsentant for oplysningstidens massive tro på kundskaber og fremskridt var alsidig som få. Efterhånden mildnedes luften omkring S., og 1811 fik han, på betingelser, sit privilegium som bogtrykker tilbage, desværre til ringe glæde for ham selv; han døde blot tre dage efter dokumentets udstedelse. Sammenfattende har Helge Nielsen i sit nedennævnte værk sagt om ham at han var en bogens mand, bogtrykker, skribent, redaktør og bladudgiver, oversætter, biblioteksentusiast.

Familie

Forældre: sognepræst Hans S. (1701–90, gift 1. gang med Dorothea Sophie Ahlefeld, død 1752 (gift 1. gang 1715 med sognepræst i Sønder Kirkeby Claus Nielsen Forbus, 1683–1724, gift 2. gang med sognepræst i Gloslunde Anders Simonsen Aarhuus, 1694–1727)) og Magdalene Christine Sidelmann (ca. 1733–99). Gift 27.2.1798 i Kbh. (Nie.) med Frederikke Vincentine Ratenburg, født 6.3.1755 i Lyderslev, død 28.9.1826 i Kbh. (Frbg.) (gift 1. gang 1782 med lærer, cand.teol., kantor i Vemmetofte Bent Schønberg, 1748–89), d. af sognepræst Jørgen Albrecht R. (1716–87, gift 2. gang 1764 med Anna Margrethe Horrebow, 1730–1804) og Edel Margrethe Bagger (1726–63).

Ikonografi

Stik af A. Flint, 1806.

Bibliografi

Læsendes årbog, 1800 101 f (selvbiografi). – Mogens Seidelin: Den Seidelinske slægtsbog II, 1960 331–53. A. S. Ørsted: Af mit livs og min tids hist. I, 1851 95 242–49. C. Nyrop: Bidrag til den da. boghandels hist. II, 1870. Samme i Skand. bogtrykkertid. III, 1872 10–12. J. Davidsen: Fra det gamle kongens Kbh. I, 1880 (ny udg. 1910 og 1977). Samme: Københavnerliv, 1889. Ludv. Schrøder i Højskolebl. XI, 1886 2491–98. Axel Linvald i Hist. medd. om Kbh. 2.r.I, 1923–24 1–50. Chr. Kirchhoff-Larsen: Den danske presses hist. II, 1947. Dansk boghåndværk gennem tiderne 1482–1948, udg. Foren, for boghåndværk, 1949. Helge Nielsen: Folkebibliotekernes forgængere, 1960. Aleks. Frøland: Dansk boghandels hist., 1974. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig