K. Prytz

K. Prytz, Peter Kristian Prytz, 26.2.1851-4.3.1929, fysiker. Født i Årup, Torslev sg., Øster Han hrd, død i Hellerup, begravet på Frbg. (Solbjerg). P. blev dimitteret som privatist 1869, tog magisterkonferens i fysik 1875 og var derefter i en halv snes år lærer ved forskellige kbh.ske skoler. 1883 tilbød P. frivilligt og gratis at assistere ved de af docent C. Christiansen netop oprettede fysiske øvelser for polyteknikere, og P. var således med til at indføre undervisning i eksperimentel fysik her i landet. 1886 blev P. docent i fysik ved Polytekn. læreanstalt. 1894 omdannedes docenturet til et professorat, en stilling som P. beklædte indtil han 1921 faldt for aldersgrænsen. 1887-90 var han tillige lærer i fysik ved officersskolen. Uden formel tilknytning til universitetet varetog han dets undervisning i fysik for medicinere og farmaceuter 1886-97, og gennem hele sin embedsperiode stod han for uddannelsen i eksperimentalfysik for universitetets fysikstuderende. Under P.s virke ved læreanstalten måtte han føre en stadig kamp for at skaffe bedre kår for undervisningen i eksperimentel fysik: skaffe mere plads, flere apparater og penge til mere assistance samt mere tid til undervisningen. Lokalemæssigt skete en væsentlig bedring 1890, da læreanstalten overflyttedes fra universitetsannekset i Studiestræde til Sølvtorvkomplekset, og især 1906-07, da den store tilbygning mod Farimagsgade blev taget i brug. Ved en bevilling på 140 000 kr. kunne P. 1907-12 skabe det fysiske laboratorium som kom såvel polyteknikerne som fysikerne til gode, og som udgjorde den væsentligste basis for dansk eksperimentalfysik, indtil Niels Bohr fik sit institut 1921. Dette pionerarbejde var en betydningsfuld og meget væsentlig del af P.s livsgerning.

P. var en yderst samvittighedsfuld lærer der lagde megen vægt på en grundig og systematisk undervisning. Af hans bøger skal nævnes: Naturlæren. En kortfattet Vejledning, 1885 (6. udg. 1906), Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder, 1901 (2. udg. 1914), Læren om faste Legemers Bevægelse I-II, 1918-20, Høje og lave Varmegrader, 1925. P.s videnskabelige produktion omfatter en lang række originale, særprægede enkeltarbejder og artikler fra vidt forskellige områder af fysikken. De er dels af måleteknisk art, så at de skabte nye målemetoder eller måleapparater, og dels tilvejebragte de nye hjælpemidler (apparattekniske) til eksperimentalfysiske undersøgelser. Arbejder fra førstnævnte gruppe omhandlede bl.a.: metoder til korte tiders udmåling; metode til at slutte en elektrisk strøm i et kort, veldefineret tidsrum; en præcisionsmetode til bestemmelse af en opløsnings frysepunkt; anvendelse af en flamme til påvisning af acceleration ("P.s lygte"). Fra den anden gruppe: faldpumpen; slangepumpen, en ventilløs, kontinuerligt virkende pumpe; en "porøs kontakt" til brug ved forsøg med små luftmasser. De omtalte arbejder er publiceret i udenlandske og danske tidsskrifter. – Som medlem af meterudvalget 1907-17 formidlede P. tilvejebringelsen af normaler til justervæsenet efter metersystemets indførelse her i landet. Han repræsenterede i en længere årrække Danmark i den internationale komité for mål og vægt. Medlem af Videnskabernes selskab fra 1891 og tillige medlem af flere andre videnskabelige selskaber.