Kai Holm, Kai Emil Holm, 4.3.1896-10.7.1985, skuespiller. Efter en uddannelse som tapetserer gennemgik Kai Holm Det kgl. teaters elevskole 1922–24 og debuterede på Betty Nansen teatret 1924 som Engstrand i Gengangere. I de følgende år var han ansat ved vekslende københavnske teatre og Dansk skolescene. Samtidig med sit skuespillervirke var han biografdirektør for Toftegårds bio 1938–50 og leder af World Cinema 1950–70.

Ud over sin kunstneriske virksomhed arbejdede Kai Holm meget for højnelse af dansk kulturliv, bl.a. med ønsket om oprettelse af et kommunalt orkester og stadsteater i Kbh. og ved åbning af et friluftsteater på Bellahøj 1939. Hans organisationstalent var legendarisk. Han var formand for det nordiske skuespillerråd, leder af Dansk kultursamfunds turneer i Sønderjylland 1933–46, formand for Skuespillerforeningen 1947–55 hvor han blev æresmedlem, og ydede en stor indsats for Dansk skolescene, dels som en af de førende skuespillere, dels som formand. Endvidere var han formand for Dansk kulturfilm, medlem af Danmarks Radios programudvalg og formand for Olaf Poulsens mindefond.

Kai Holm var en lunerig, humoristisk skuespiller med et karakteristisk ansigt. Han havde sin force i "bondefremstilling" indenfor det ældre rollefag og blev benyttet meget gennem årene, især i komiske og groteske karakterroller. Med tiden kom hans gammeldags skuespillerstil nok til at virke for typiserende med for enkel en karaktertegning, men han havde i det klassiske repertoire leveret fine præstationer, fx titelrollen i Jeppe paa Bjerget, 1943, hvor han ikke kun nøjedes med en traditionel fremstilling, men også tilførte rollen en hævngerrig ond vildskab. Af andre væsentlige roller kan nævnes birkedommer Krans i Eventyr paa Fodrejsen og Falsmaal i Gulddaasen. Hans jyske dialekt, som Kai Holm i rigt mål benyttede i rollefremstillinger, satte ham muligvis i bås som skuespiller men tilførte ham også gode roller.

I radioen blev Kai Holm, takket være sig folkelige lune, brugt flittigt, bl.a. til fremstilling af småkårsfolk, som fx tækkemanden i Kulturaben, 1950, og Daniel i Udvandrerne, 1959. Han iscenesatte også for radioteatret (bl.a. Naar Bønder elsker, 1955 og Køresvenden, 1960), med betoning af det realistiske, men undertiden i en for fantasiløs stil. Kai Holm blev ligeledes ofte anvendt i TV hvor han bl.a. spillede en af sine tidligere "teaterroller" klokker Link i Nei, 1959, Andreas i Kærlighed, 1960, og gårdejeren i Baandet, 1973. Utallige er de film Kai Holm medvirkede i, fx Præsten i Vejlby, 1943 (Niels Bruus), Den gamle Mølle paa Mols, 1953, Støvsugerbanden, 1963 og Døden kommer til middag, 1964. Den sidste film han medvirkede i var Drømme støjer ikke når de dør, 1979. Her spillede han for første gang en hovedrolle; for denne fik han en Bodil. Kai Holm blev desuden en skattet fortæller og oplæser, bl.a. af St. St. Blicher og han skrev flere erindringsbøger, børnebøger og romaner, fx Majoren, 1968.

Kai Holm modtog Blicherprisen 1965 og Andersen Nexølegatet 1969.

Familie

Kai Holm blev født i Lemvig; begravet på Mariebjerg kirkegårds fællesgrav, Gentofte.

Forældre: snedkermester Carl H. (1860–1929) og Margrethe Sløk (1870–1933). -25.12.1925 i Fjaltring med Jenny Iversen, født 3.11.1898 i Fjaltring, død 26.1.1975 på Skt. Lukasstiftelsen, Hellerup, d. af landmand og fisker Jens Christian I. (1852–1928) og Marie Kjelder (1858–1934).

Udnævnelser

R. 1951. R.1 1954.

Ikonografi

Tegn. af Carl Jensen udst. 1950. Foto.

Bibliografi

K. H.: Fra Lemvig til Thalia, 1970. Samme: "Så smid dog de vestjydske træsko", 1971. Samme: Jyden han æ stærk aa sej, 1972 (erindringer). Interview i Jydske tid. 2.3.1960 og i Aktuelt 29.9.1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig