Karl Ludwig Giesecke

Karl Ludwig Giesecke, Sir Charles Lewis Giesecke, 6.4.1761-5.3.1833, mineralog. Født i Augsburg, død i Dublin, begravet sst. Om G.s barndom og ungdom haves ingen eller ret modstridende beretninger, men det vides med sikkerhed at han blev student i sin fødeby 1781 og derefter rejste til universitetet i Göttingen hvor han studerede i to år. Hensigten var at hellige sig juraen; men med stor interesse kastede han sig over mineralogien under J. F. Blumenbachs vejledning og kom herved ind på den bane der blev bestemmende for hans senere virksomhed. Ganske vist havde han store interesser og evner som kunstner, og fra ca. 1790 var han i Wien hvor han optrådte som en talentfuld skuespiller på Wiedner-teatret, komponerede et par operaer som ikke kendes, og skrev en del operatekster, bl. a. librettoen til Mozarts Tryllefløjten der i noget ændret og udvidet form blev udgivet som forfattet af hans direktør E. Schikaneder, men som G. senere vedkendte sig som sit værk. Hans mangesidede interesser og kunstneriske evner bragte ham i forbindelse med mange af datidens store mænd, bl. a. Goethe og Schiller, og muligvis er Han modellen til førstnævntes Wilhelm Meister. Kunstnervejen har dog næppe bragt ham den ønskede tilfredsstillelse; allerede 1794 drog mineralogien ham atter ud på indsamlingsrejser i Mellemeuropa, og omkring 1800 opgav han for stedse skuespillervejen. Han havde da erhvervet sig et godt navn som mineralkender, og på sine mange rejser gjorde han betydelige indsamlinger, hovedsagelig til museet i Wien. 1801 hørte han i Berlin Karstens' forelæsninger og udarbejdede på grundlag heraf en Katalog einer vollständigen systematischen Mineralien-Sammlung på 350 foliosider som han førte med sig på sine rejser, og s.å. opholdt han sig nogle måneder hos A. G. Werner i Freiberg. 1803 berejste han Nordtyskland og fortsatte over Als, Kbh. og Göteborg til Stockholm, og 1804 ordnede han Uppsala universitets mineralogiske samling hvortil han leverede adskillige bidrag. Sept. 1804 kom han tilbage til Kbh. Som kgl. preussisk "Bergrath" fik han derpå 1805 den danske regerings tilladelse til at berejse Færøerne på Det kgl. grønlandske og færøske handelskompagnis bekostning, og i løbet af fem uger i aug.-sept. undersøgte han næsten alle øerne. Den følgende vinter tilbragte han i Kbh. efter først at have foretaget en lille rejse til Arendal, Kongsberg og Oslo, og april 1806 afrejste han til Grønland på Den kgl. grønlandske handels bekostning. Denne rejse blev den betydeligste og længste af alle hans mange indsamlingsrejser. Den var planlagt til at vare halvtredje år, men på grund af krigen mellem England og Danmark kunne hjemrejsen først foretages efter syv og et halvt års forløb. I løbet af denne tid gennemrejste han den da kendte 2000 km lange kyststrækning af Grønland fire gange og gjorde betydelige og omhyggelige indsamlinger af mineraler. Hans Mineralogischer Reise-Journal über Grönland 1806-13 er et vigtigt kildeskrift for studiet af Grønlands etnografi og mineralrigdomme; udgivet af F. Johnstrup 1878, og i sit fulde omfang (dog uden de mange meteorologiske iagttagelser) af O. B. Bøggild 1910 hvis Mineralogia Groenlandica 1905 afløste G.s dagbog som hovedværket vedr. Grønlands mineralogi. De to første års samlinger, der blev hjemsendt i slutningen af 1807, bestod særlig af en del sjældne mineraler fra Sydgrønland, deriblandt kryolit. Skibet blev opbragt af englænderne, og samlingerne solgt ved auktion i Edinburgh, kort før G. 19.9.1813 ankom dertil og genfandt dem efter langt om længe at have fået skibslejlighed fra Grønland. Knap en måned efter ankomsten til Skotland søgte G. et ledigt professorat i mineralogi i Dublin, og inden årets udgang forelå udnævnelsen, og i tyve år var han professor og museumsbestyrer her. Det lange ophold i det afsides Grønland havde betaget ham lysten til yderligere rejser, og det daglige arbejde og ordningen af det store indsamlede materiale tog så meget af hans tid at han ikke fik trykt den rejseberetning som han havde planlagt at udgive. En afhandling On the Mineralogy of Disco istand der blev forelagt i Edinburgh i foråret 1814 og trykt 1823 er næsten det eneste som findes publiceret derom, men til gengæld spredtes hans store samlinger af grønlandske stenarter, planter, dyr og etnografiske sager til mange museer da krigens ophør nu tillod en videresendelse fra England. Hovedparten gik til Wien, en betydelig samling af etnografica og zoologiske objekter foruden mineraler samt et grønlandsk herbarium, over 1600 numre gik til Kbh. hvor han selv ordnede dem under besøg 1814 og senere i vinteren 1817-18; de findes nu samlet på Geologisk museum. En anden samling gik til Herlufsholm. Goethe modtog 1819 en samling grønlandske og engelske mineraler. Han kvitterede ved at tilsende G. Jenas mineralogiske selskabs diplom.

G.s betydning for geologien i Danmark kom således til at ligge i hans omfattende og kyndige, omhyggelige indsamlinger af mineraler fra Færøerne og især fra Grønland. Før hans tid kendte man fra dette sidste land kun lidt over en snes mineraler, men han forøgede antallet til op imod et halvt hundrede. Mange af de nye mineraler blev undersøgt af datidens og senere tiders kendte videnskabsmænd, et formodet nyt mineral der i virkeligheden er en pseudomorfose er blevet opkaldt efter ham (Giesekit), og kryolitten der før havde været en kostbar sjældenhed blev nu almindelig, og findestedet ved Ivigtut blev kendt. Selv om G. ikke skrev nogen afhandling på dansk, skønt han mestrede sproget, blev hans betydning for kendskabet til Grønlands mineraler meget stor og grundlæggende. Af sin samtid blev han regnet for en stor autoritet, og han udnævntes til æresmedlem og korresponderende medlem af en række uden- og indenlandske videnskabelige selskaber. – To af G.s "Stammbücher" (poesibøger) findes i nationalmuseet i Dublin hvor også det ovenfor nævnte katalog findes.