Kay Larsen, 19.12.1879-26.10.1947, forfatter. Efter at være uddannet ved handel og industri i udlandet fik Kay Larsen 1912 grossererborgerskab i København. Han brugte imidlertid en stor del af sin tid på litterært og historisk arbejde. Foruden nogle skønlitterære arbejder udgav Kay Larsen således et par lokalhistoriske afhandlinger, bl.a. om Gentoftes historie. Størstedelen af hans forfatterskab vedrører imidlertid de tidligere danske tropekoloniers historie. Af historiske værker kan her nævnes De dansk-ostindiske Koloniers Historie I-II, 1907–08, De danske i Guinea, 1918, Dansk Vestindien, 1666–1917, 1928 og Den danske Kinafart, 1932. Foruden disse historiske arbejder har Kay Larsen også skrevet bøger der genremæssigt ligger på linje med forfatteren Thorkild Hansens trilogi om den danske slavehandels historie (1967, 1968 og 1970). Til denne gruppe hører bl.a. Krøniker fra Trankebar, 1918 og Krøniker fra Guinea, 1927.

Endvidere har Kay Larsen efterladt sig et meget omfattende håndskrevet materiale vedrørende dansk søfartshistorie og dansk kolonihistorie. Her kan nævnes seddelkartotekerne Dansk-ostindiske Personalia og Data (Rigsarkivet og Det kongelige bibliotek, sidstnævnte sted dog i tre foliobind), Dansk-vestindiske og -guineiske Personalia og Data (Det kongelige bibliotek), Dansk søfart og dens Mænd (samme sted), Dansk Søfart (Handels- og søfartsmuseet på Kronborg) og Skibe og Skippere m.v. i Dragør 1750–1950 (Dragør museum). Væsentlige dele af de håndskrevne personalia om de danske kolonier er offentliggjort i bogen Guvernører, Residenter, Kommandanter og Chefer samt enkelte andre fremtrædende Personer i de tidligere Tropekolonier, 1940.

Senere forskere har med rette fældet en meget hård dom over kvaliteten af Kay Larsens arbejder. Hermann Lawaetz har påvist væsentlige fejl i hans personalhistoriske studier, og bogen om Dansk Vestindien hviler på en udstrakt, men noget overfladisk benyttelse af arkivstoffet, mangler detaljerede kildehenvisninger og skæmmes af unøjagtigheder og fejlslutninger (J.O. Bro-Jørgensen). Georg Nørregård råder brugeren til at udvise den største forsigtighed ved benyttelse af seddelkartotekerne. Hertil kommer at dispositionen i Kay Larsens bøger er annalistisk, og at der mangler perspektiv: de danske tropekolonier behandles som om de blot var et stykke eksotisk lokalhistorie. Når dette er sagt må det på den anden side ikke glemmes at Kay Larsens kolonihistoriske studier var et pionerarbejde idet kolonihistorie senere end i mange andre lande er blevet en etableret disciplin i Danmark. Hans Danmarks Kapervæsen 1807–14, 1915 er genudgivet 1972. 1915–19 var Kay Larsen medlem af Dansk forfatterforenings bestyrelse, og som dens sekretær 1916–19 spillede han en stor rolle ved sammenslutningen med National forfatterforening 1919.

Familie

Kay Larsen blev født i København (Helligg.), død i Ordrup, begravet samme sted. Forældre: lingerihandler Peter Heinrich Larsen (1847–1908) og Ingrid Louise Vilhelmine Petersen (1855–1935). Gift 1.2.1917 i København (Naz.) med Helen Maud Meyer, født 11.11.1887 på Frederiksberg, død 29.8.1964 i Ordrup, datter af fabrikant Ludvig August Meyer (1856–1933) og Alice Ophelia Emma Maud Hanson (1860–1904).

Udnævnelser

Ridder af Dannebrogordenen 1919. Fortjenstmedaljen i sølv 1940.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Kay Larsen: Danmarks tropekolonier. En lille redegørelse, 1931. Georg Nørregård i Hist. t. 10.r.M, 1932–34 432–35. Kritisk ugerevy 30.10.1936. H. Lawaetz i Pers. hist. t. II.r.II, 1941 29–35. Berlingske tidende 27.10.1947. H. F[alkenfleth] i Nationaltid. samme dag. Politiken samme dag. J.O. Bro-Jørgensen i Vore gamle tropekolonier, 2. udg. 1, 1966 284.

Papirer i Det Kongelige bibliotek. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig