Kirsten Stallknecht, Kirsten Elisabeth Stallknecht, 25.7.1937, sygeplejerske. Født i Kbh. S. tog mellemskoleeksamen fra Husum skole i Kbh. 1953. Derefter gennemgik hun et seks måneders kursus ved Husassistenternes fagskole i Kbh. og 1954 rejste hun til Schweiz for at lære tysk. Sin sygeplejeuddannelse fik hun ved sygeplejeskolerne i Holbæk og på Rigshospitalet (1956–60). Efter uddannelsens afslutning fortsatte hun på Rigshospitalet først som sygeplejeassistent, derefter som 1. assistent og fra 1966–68 som afdelingssygeplejerske. Med orlov fra Rigshospitalet tog hun 1965–66 videregående uddannelse i administration ved Danmarks sygeplejerskehøjskole ved Århus univ. S. gjorde sig tidligt gældende inden for Dansk sygeplejeråd (DSR). 1966 blev hun indvalgt i hovedbestyrelsen, og efter et kampvalg 1967 overtog hun formandsposten 1968, en post hun efter talrige genvalg har varetaget indtil 1996. Det var S.s erklærede mål at gøre DSR til en stærk og handlekraftig interesseorganisation. Med henblik herpå tog hun initiativ til gennemførelse af en decentralisering af DSRs struktur. Dette førte til en nærdemokratisk styreform der hurtigt beviste sin effektivitet. – Både før og under sin formandstid foretog S. flere studierejser bl.a. til de nordiske lande, England, USSR (1977), Bulgarien og Rumænien (1980) samt Japan. 1979 besøgte hun USA som det amerikanske arbejdsministeriums gæst. 1980 deltog S. i en delegationsrejse til Kina efter invitation af Venskabsforbundet Danmark-Kina. Som formand for DSR blev S. 1968 medlem af forretningsudvalget for Funktionærernes og tjenestemændenes fællesråd (FTF), 1971 valgtes hun til sammenslutningens næstformand og var 1977-84 dens formand. Hun indtog også en lang række andre tillidsposter, således var hun 1. næstformand for Sygeplejerskers samarbejde i Norden fra 1974, medlem af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets tillægspension 1977-84, næstformand for Lønmodtagernes dyrtidsfond fra 1979-84 og formand for Danske sygeplejerskers arbejdsløshedskasse 1980-96. Desuden var hun 1973–74 medlem af dyrtidskommissionen af 1973, af udvalg vedr. tilvejebringelse af grundlag for en prioritering inden for sundhedssektoren nedsat af indenrigsministeren 1974–77, af taktregulerings-nævnet nedsat af finansministeren 1975, og af det paritetiske nævn for det kommunale område 1979. Hun var også 1984-93 formand for rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning. 1981 indtrådte S. i Nationalbankens repræsentantskab som det første kvindelige medlem blandt den gruppe, der repræsenterer erhvervslivet; hun var medlem frem til 2008.

S.s viden og erfaring kom også sygeplejerskerne i andre lande til gode. Efter anmodning fra det internationale forbund for offentligt ansatte holdt hun således 1977 en række gæsteforelæsninger for sundhedspersonalet i Tyrkiet, 1975 og 76 virkede hun som rådgiver under udarbejdelsen af den internationale arbejdsorganisations (ILO) konvention og rekommandation om leve- og arbejdsvilkår for sygeplejepersonalet og fra 1979–81 som konsulent for det internationale sygeplejeråd (ICN) i forbindelse med denne organisations planer om at aktivere medlemsorganisationernes indsats for at forbedre sygeplejerskernes løn- og ansættelsesvilkår; 1981 indvalgt i ICNs bestyrelse og 1997-2001 var hun formand. 1989-95 var S. formand for Sygeplejerskers samarbejde i Norden (SSN) og stod for initiativer til støtte for sygeplejersker i de baltiske lande. 1996-2006 var hun bestyrelsesmedlem af Rehabiliteringscentret for torturofre (RCT). S. har desuden været formand for repræsentantskabet for dansk olie og naturgas selskabb A/S (DONG) 1992-2005 og bestyrelsesformand for fonden Wonderful Copenhagen 1992-2009.

S. er en stærk og dynamisk personlighed. Hendes organisatoriske strategi er præget af fantasi, fremsynethed og realitetssans. Hun er en udmærket debattør og en storartet forhandler. Hun lægger lige stor vægt på forbedring af sygeplejerskernes uddannelse og deres løn- og ansættelsesforhold, men har også vist stor interesse for sygeplejeforskning. Det var således i hendes formandstid, at DSR i samarbejde med sundhedsstyrelsen og verdenssundhedsorganisationen oprettede Dansk institut for sundheds- og sygeplejeforskning (1980), hvis formand hun var 1980-96. I perioder var hun den kvinde i Danmark uden for det politiske system, der havde størst indflydelse. – Foruden talrige artikler i inden- og udenlandske fagtidsskrifter har S. skrevet Redegørelse for de forhandlingsretslige forhold for danske sygeplejersker, 1974 og afsnittet om Danmark i Nursing in the European Community, London 1980.

Familie

F: skibsfører Go(d)tfred S. (1903-96) og Tove Agnete Aarsløv Jensen (1905-87). Gift 1. gang 29.4.1961 i Ordrup k. med stud. med. Ole Nors Hansen, født 28.5.1935 i Skovshoved, s. af politiassistent Togo Carl Martin H. (født 1906) og Thyra Bengtson (født 1908). Ægteskabet opløst 1966. Gift 2. gang 16.12.1967 i Frbg. k. med importør Daniel Lunde, født 8.10.1923 i Bergen. Ægteskabet opløst 1972. Tilladelse til pigenavn 17.9.1964.

Udnævnelser

R. 1990. R1. 1996. K. 2001.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interviews i Politiken 28.7.1968, Berl. tid. 28.3.1976, Kristeligt dagbl. 3.6.1977. Berl. tid. 14.11.1976 (dialog mellem S. og Kirsten Jacobsen). – Inger Gøtzsche: Sygeplejens udvikl, og kulturhist. baggrund, 1978 = Lærebog for sygeplejeelever 245 249 250. What about me?, udg. Sheila Quinn, Geneve 1981 155. Nele Poul Sørensen i Weekendavisen 12.3.-18.3.1982.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig