Knud Hannestad

Knud Hannestad, 28.6.1915-26.9.1972, historiker. Født i Århus, død i Feldballe, begravet i Århus. H. blev student 1934, cand.mag. i historie, dansk og latin 1941 og erhvervede Århus universitets guldmedalje 1942 for en afhandling om de kejserlige præfekters rolle i den ægyptiske civilforvaltning i tiden mellem Augustus og Diokletian. Han fungerede derefter som undervisningsassistent i historie og var lærer ved den jyske handelshøjskole nogle år, indtil han knyttedes til Statsbiblioteket i Århus (1944-60). Fra 1946 var han tillige lektor i historie ved Århus universitet hvor han 1960 blev professor i middelalderens historie. H. disputerede 1950 på afhandlingen De 30 tyranner. Studier i athensk forfatningshistorie i slutningen af 5. årh. Hans forskning spænder fra den klassiske græske oldtidshistorie over studier i romersk kejsertid (guldmedaljeafhandlingen der delvis er publiceret i tidsskriftsartikler) til egentlige middelalderemner hvoraf særligt skal nævnes den vigtige L'évolution des ressources agricoles de L'Italie du 4éme au 6éme siede de notre ére, 1962 samt mere populære fremstillinger som Korstogene, 1963 og indledningen til Gyldendals udgave af Saxo, 1970. Desuden var H. en administrativ begavelse der lagde en meget væsentlig del af sin arbejdskraft i udbygningen af Århus universitet fra studentertidens medlemskab af senioratet i Århus studenterforening til arbejdet i fakultetet (dekan 1964– 65) og som medlem af konsistorium med sæde i dettes forretningsudvalg. Endvidere var han medlem af Statens humanistiske forskningsråd fra 1966, til sidst som formand. H. beklædte en række medlemsposter i internationale forskningsudvalg under Unesco og andre centrale internationale organisationer. Som det aktive og udadvendte menneske H. var fik han meget stor betydning for sit universitet og for dansk forsknings internationale placering. Da ikke alle lærde har samme engagement blev der trukket hårdt på hans arbejdskraft, og han beklagede selv at der levnedes ham for lidt tid til egentlig forskning. Som ærkeårhusianer måtte han også tage sig tid til udadvendte aktiviteter som fx deltager i den meget yndede TV-udsendelsesrække Spørg Århus hvorved han bidrog til at tegne et mere forståeligt billede af videnskaben og dens resultater i bredere kredse. Hans viden var stor, og han delte den gavmildt ud på en charmerende og ofte uortodoks facon. Som forsker kombinerede H. grundighed med let læselig form. Han var mere interesseret i de synteser der kunne skabes på grundlag af omhyggelige kildestudier end i mere abstrakte historieteoretiske overvejelser. Hans arbejder vil ikke blive uaktuelle selvom nogle af deres resultater måske vil kunne anfægtes.