Knud Jessen, 29.11.1884-14.4.1971, botaniker. Født på Frbg. (Vartov), død i Lundtofte, begravet sst. J. blev student fra Lang og Hjorts kursus 1905 og cand.mag. i naturhistorie og geografi med botanik som hovedfag 1911. Efter nogle år som assistent hos Eug. Warming ansattes han 1914 ved Danmarks geologiske undersøgelse, fra 1917 som afdelingsgeolog. 1931–55 var han professor i botanik ved Kbh.s univ. og direktør for Botanisk have. J. voksede op på Randersegnen hvor han fik en levende interesse for naturen, særlig for floraen. Under studiet påvirkedes han af Warming, og hans første videnskabelige publikationer er to bearbejdelser af plantefamilier til dennes The structure and biology of arctic flowering piants. Med ansættelsen ved Danmarks geologiske undersøgelse kom han til at arbejde med planternes indvandring og plantesamfundenes, særlig skovens, udvikling i Danmark under og efter istiden. I Stockholm havde L. v.Post udviklet den pollenanalytiske metode, bestemmelse og optælling af blomsterstøv i fossile aflejringer til forklaring af vegetationens sammensætning på aflejringstidspunktet og derigennem af fortidens klimasvingninger. Efter studier hos v.Post indførte og udbyggede J. metoden gennem undersøgelser af danske moser. Hans første store vegetationshistoriske værk er disputatsen Moseundersøgelser i det nordøstlige Sjælland, 1920. Senere fulgte mange afhandlinger, blandt hvilke må nævnes Stratigraphical and paleontological studies of. interglacial fresh-water deposits in Jutland and Northwest Germany i samarbejde med V. Milthers og The composition of the forests in northern Europe in epipalaeolithic time med H. Jonassen som medarbejder. Pollenanalysen har fået en vigtig rolle som dateringsmiddel for arkæologiske og palæontologiske fund gennem undersøgelse af de omgivende jordlags pollensammensætning, og J. har bidraget med tidsbestemmelse til mange arbejder på disse områder, ligesom han i populære artikler og samleværker har gjort sit arbejde tilgængeligt for de mange interesserede. I udlandet blev J.s videnskabelige arbejde snart kendt, og 1934 påtog han sig, til trods for en stor arbejdsbyrde i Danmark, at lede udforskningen af Irlands florahistorie. Gennem mange år samarbejdede han om opgaven med irske kolleger og med danskerne H. Jonassen og H. Helbæk og 1949 sammenfattedes resultaterne i Studies in late quaternary deposits and florahistory of Ireland fulgt af flere afhandlinger. I andre europæiske lande drog kolleger nytte af J.s undersøgelser og principper. Med vegetationshistorie og arkæologi fulgte et stort arbejde med oldtidens korndyrkning ved undersøgelser af forkullet korn og aftryk af korn i potteskår og byggematerialer. Kornets følgeplanter, ukrudtet, og dets historie har han sammen med Jens Lind behandlet i Det danske Markukrudts Historie, 1923. Men udgangspunktet for J.s studium og interesse, den nulevende danske vilde flora, blev ikke forsømt. Hans forgænger som professor, C. H. Ostenfeld, havde i Botanisk forening sat et arbejde i gang med kortlægning af de danske planter, bearbejdet af en kreds af foreningens medlemmer på grundlag af undersøgelser i naturen, herbarieplanter på Botanisk museum og litteratur. J. blev sekretær og koordinator for dette store arbejde og nåede at se langt den største del af det fuldført; selv bearbejdede han ærteblomsterne (1931) og de liljeblomstrede (1935). Til lige stor nytte for fagfolk og amatører er det store værk Vilde planter i Norden som han udgav sammen med A. Mentz og fornyede 1949–59 i samarbejde med K. Gram. Det samme gælder den lille bestemmelsesflora Træer og Buske i Vintertilstand, 1945 også med Gram. J.s sidste store arbejde Flora og vegetation på reservatet Vorsø i Horsens fjord, 1968, bærer ikke præg af at dets forfatter da var 84 år. Foregrebet af et par små afhandlinger om forsøg med vandspredning og spiring udredes udviklingen af øens plantevækst efter fredning. Gennem mange år havde J. som medlem af hovedstyrelsen for Danmarks naturfredningsforening og formand for dens naturvidenskabelige udvalg et fint samarbejde med foreningens formand, Erick Struckmann, ligesom Carlsbergfondets direktion i over 20 år drog nytte af hans videnskabelige og administrative formåen. Blandt hans mange æresbevisninger kan nævnes doktorgrader fra Dublin og Cambridge. J. var altid hjælpsom over for kolleger og studenter og tilskyndede sine medarbejdere til selv at vælge deres videnskabelige arbejdsområde.

Familie

Forældre: konsulent P. J. (1846–85) og Henriette A. Povlsen (1853–1928). Gift 29.6.1912 på Frbg. (Imm.) med kommunelærer Ingrid Holm, født 26.9.1884 på Frbg. (Vartov), d. af folketingsmand Harald H. (1848–1903) og Gudrun Høgsbro (1856–1938).

Udnævnelser

R. 1936. DM. 1941. K.2 1949.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Carl Christensen: Den danske botaniske lit. 1912–39, 1940 145–51. Alfr. Hansen: Den danske botaniske lit. 1940–59, 1963 172–74 m. fortsættelse i Botanisk t. (bibliografi). – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1920 128–30. – Morten Lange sst. nov.1971 279–81. T. W. Böcher i Botanisk t. LXVII, 1972 175–77. J. Troels-Smith i Oversigt over vidensk.s selsk.s virksomhed 1972–73, 1973 121–33. Samme i Bulletin of the geol. society of Denmark XXIV, 1975 99–111 (m. bibliografi). -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig