Knud Korst, Knud Erik Poul Korst, 31.1.1894-28.7.1962, generaldirektør, nationaløkonom. Født i Kbh, død på amtssygehuset, Gentofte, begravet Hellerup kgd. K., hvis far forlod hans mor da han var en lille dreng, kom som tiårig på opfostringshuset. 15 år gammel tog han præliminæreksamen og året efter studentereksamen som privatist. Sliddet havde været for hårdt, han blev syg og var de følgende to år på sanatorium. Herefter studerede han statsvidenskab og blev cand. polit. 1919. S.å. blev han ansat i statistisk departement hvor han blev fuldmægtig 1930. Ved siden af arbejdet som tjenestemand havde han en omfattende virksomhed som skribent og lærer. 1920 var han begyndt at skrive om økonomiske emner i Politiken, og fra 1924 var han fast knyttet til Socialdemokraten hvor han i en årrække skev et stort antal kronikker. 1921–28 underviste han i Den socialdemokratiske arbejderskole i Kbh. og udsendte i forbindelse hermed to små bøger: Karl Marx og Marxismen, 1924 og Samfundsøkonomi, 1926 (norsk udg. 1932). Efter Nina Bangs død 1928 overtog han udgivelsen af Øresundstold-regnskaberne. 1930 kom Tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem Øresund 1661–1783, 1933 Tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem Øresund 1497–1660 og 1939 Tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem Øresund 1661–1720. 1931–34 blev K. udlånt fra statistisk departement for at være sekretær for statsminister Thorvald Stauning. Han fik et udmærket samarbejde med statsministeren og denne foranledigede, at han blev medlem af og sekretær ved landbokommissionen af 1931, sekretær i socialministeriets arbejdsløshedsråd og sekretær i det sønderjyske rentelettelsesudvalg 1933. Arbejdet med landbrugets problemer førte til, at han 1934 udsendte en bog, Landbrugets Gældskrise. 1933 var K. avanceret til ekspeditionssekretær, og da han året efter blev kontorchef vendte han tilbage til departementet. 1.4.1938 blev han afdelingschef i skattedepartementet og afløste I.II. s.å. generaldirektør for skatte- og tolddepartementet Michael Koefoed. Med denne stilling fulgte andre hverv. Han blev formand for skattekommissionen af 1937, medlem af bestyrelsen for Statsanstalten for Livsforsikring, formand for Lånekassen for Sønderjylland og Den sønderjyske Udligningskasse. Med krigsårene kom en væsentlig forøgelse af både de direkte og indirekte skatter som stillede store krav til det centrale skattevæsen. Hertil kom, at K. blev formand for finansministeriets udvalg af 30.1.1943 (professorudvalget) der skulle behandle de økonomiske efterkrigsproblemer og bl.a. komme med forslag om en engangsskat. Efter 29.8.1943 måtte K. ligesom de øvrige departementschefer påtage sig ministeransvar bl. a. for udstedelse af nødvendige lovanordninger. Han hørte til de chefer der i særlig grad vedstod dette ansvar og havde iøvrigt særlige problemer, fordi grænsegendarmeriet hørte under ham, og han tolererede at toldvæsenets både bistod med illegale transporter til Sverige. I Danmarks Kultur ved Aar 1940 skrev han i bd. 3, 1942 om Skatter og Afgifter til Staten.

Efterkrigstiden gjorde finanspolitikken til et væsentligt led i regeringernes almindelige økonomiske politik. Det betød mange ændringer i alle arter af skatter. Denne udvikling førte bl.a. til, at der 1954 blev udnævnt en særlig chef for skattedepartementet. K.s område var herefter alene toldvæsen og forbrugsafgifter. Han blev s.å. formand for bestyrelsen for Statsanstalten for Livsforsikring. I 1950erne var der i tolddepartementet et omfattende arbejde med fornyelse af toldloven og toldforvaltningsloven som blev gennemført 1959. K.s stilling medførte også internationale opgaver. Han var korresponderende medlem af Institut Droit Comparé de l'Université de Paris (Finances publiques) og delegeret ved Det internationale toldsamarbejdsråd i Bruxelles fra 1953, formand for rådets finanskomite 1955–58, viceformand i rådet 1958 og præsident 1959. K.s tilslutning til arbejderbevægelsen medførte, at han til 1932 var medlem af repræsentantskabet for Arbejdernes andelsboligforening og 1937–43 socialdemokratisk medlem af Gentofte kommunalbestyrelse, 1938–44 var han tillige medlem af NESAs bestyrelse. – Selv om det for K.s karriere som tjenestemand har haft betydning at han tidligt fik kontakt med ledende politikere, har hans begavelse og uddannelse fuldt ud sat ham i stand til at klare de opgaver han blev stillet overfor, og han har som chef for et stort administrationsområde haft mere umiddelbar kontakt med sine medarbejdere end sin forgænger.

Familie

Forældre: købmand Jens Peter Elvinus Jensen og Emilie Wilhelmine Larsen. Navneforandring 11.6.1913. Gift 30.6.1916 i Kbh. (b.v.) med Mathilde (Tut) Andersen Nexø, født 3.5.1900 i Kbh., død 2.10.1981 i Gentofte (Messias), d. af forfatter Martin A. N. (1869–1954) og Margrethe Thomsen (1881–1957).

Udnævnelser

K. 1947. DM. 1951. K1. 1959.

Ikonografi

Tegn. af Ivan Opffer, 1938. Foto.

Bibliografi

Interviews i Politiken 25.10.1938 og 23.1.1944, Berl. tid. 22.10.1938, Berl. aften 27.1.1944, Socialdemokraten 30.10.1938 og Information 30.1.1947. – Politiken 31.1.1954. Berl. tid. 30.7.1962. Jørgen Hæstrup: ... til landets bedste I-II, 1966–71. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig