Knud Millech

Knud Millech, Knud Herman August Millech, 18.4.1890-5.8.1980, kunsthistoriker. Født i Kbh. (Skt. Ansgars), død i Kbh., begravet sst. (Kat. vestre). M. blev student 1908 og tog det følgende år filosofikum samtidig med at han startede på det kunsthistoriske studium. Kort efter påbegyndte han imidlertid en uddannelse som arkitekt, men afbrød efter nogle års forløb studierne på akademiet på grund af sygdom. Han knyttede sig i årene under første verdenskrig til kredsen af yngre forfattere og kunstnere omkring Otto Gelsted og prøvede sin pen i tidsskrifterne Psyke og Klingen. Vistnok direkte ansporet af Martin Nyrop kastede han sig dog især over arbejdet med arkitekturhistorie der tidligt knyttede ham til akademiets bibliotek. Da akademiet 1924 erhvervede Jørgen Hansen Kochs store samling af arkitekturtegninger påbegyndte M. til dels på eget initiativ ordningen af hele akademiets omfattende samlinger af arkitekturtegninger som under hans mangeårige ledelse udvikledes til et overordentlig nyttigt redskab for arkitekter og arkitekturhistorikere. Karakteristisk for hans idealistisk prægede indstilling arbejdede han i mange år con amore. 1931 fik han status som leder af samlingen men blev først lønnet fra 1935. Han trak sig tilbage fra stillingen 1960. Det store, mere systematiske indsamlingsarbejde han indledte, gav ham en naturlig kontakt til de arkitekter der stod hans egen generation nærmest, og den omfattende viden han samlede specielt om 1800- og 1900-tallets arkitektur, nedlagde han bl.a. i en lang række artikler til Dansk biografisk Leksikon, 2. udgave, og senere til Weilbachs Kunstnerleksikon, 3. udgave.

Igennem en meget lang årrække stod M. stort set alene i den arkitekturhistoriske forskning af den forkætrede periode i dansk byggekunst mellem ca. 1850-ca. 1910 som han gjorde til sit speciale og som endeligt resulterede i hovedværket Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, udgivet 1951 sammen med Kay Fisker, men båret af M.s store grundlæggende arbejde. Det blev en milepæl i dansk arkitekturhistorie der med det rige materiale påviste væsentlige udviklingslinjer og sammenhænge i dansk byggetradition. Med sin varme interesse for denne periode udgav han i årene derefter en række grundige undersøgelser, bl.a. Bindesbølls museum (Medd. f. Thorvaldsens Museum 1960), J. D. Herholdt og Universitetsbiblioteket, 1961 og sammen med Kristian Hvidt Det tredie Christiansborg (i Christiansborg slot II, 1975). Sammen med Hakon Lund var han tillige redaktør af Danmarks bygningskunst, 1963 hvor han selv skrev afsnittet om tiden 1807-1930. Hans virksomhed blev i høj grad befordrende for 1960ernes og 1970ernes nyvurdering af denne glemte periode i dansk arkitektur. Sammen med arkitekt Niels A. Knudsen tog han 1955 endvidere initiativet til oprettelsen af en centralregistrant for arkitekturtegninger. Livet igennem viste han dyb respekt for sin metier og med sin store viden og sin legendariske hjælpsomhed fik han både under den lange funktionstid på samlingen af arkitekturtegninger og det påfølgende flittige otium stor betydning for talrige arkitekter og arkitekturhistorikeres arbejde. Han blev overordentligt medlem af Akademisk arkitektforening 1940, modtog 1954 dennes æresmedalje og blev 1979 æresmedlem af kunstakademiet.