Knud Thøgersen

Knud Thøgersen, Knud Christian Thøgersen, 4.4.1851-2.10.1944, højskoleforstander. Født i Mollerup, Rødding sg. i Salling, død i Rom ved Lemvig, begravet Lemvig kgd.). T.s hjem var et fattigt udflyttersted indtil forældrene 1860 overtog en lille gård i Grinderslev sogn. Ti år gammel fik han sommerplads, og fra 14-årsalderen tjente han som karl. 1871 kom han på Ranum seminarium, tog lærereksamen 1874 og var en tid huslærer på Næsborggård. Stærkt optaget af friskoletanken blev han i vinteren 1874–75 elev på Askov højskole, virkede en tid som friskolelærer i Lemvig og derefter som højskolelærer i Lundby ved Løgstør. Ved nytårstid 1882 oprettede han en folkehøjskole i Dybe ved Lemvig, men måtte opgive efter få års forløb. Så opgav han skolearbejdet og slog sig ned som husmand på 2 ha land ved Bonnet station ved Lemvig. Her blev han en ivrig deltager i egnens politiske og økonomiske liv, og der stod gny om hans ildnende, velskrevne artikler. 1889–97 var han formand for Ringkøbing amts indkøbsforening; husmændene indvalgte ham i sognerådet som han en tid var formand for, og i styrelsen for Vestjysk husmandsforening. I fem år sluttede han sig, vel nærmest drevet af oppositionslyst, til det radikale venstre, sad en tid i hovedbestyrelsen og opstilledes ved folketingsvalget 1909 i Nykøbing M., men forlod snart efter partiet. Ud fra en dyb uvilje mod ethvert samarbejde med socialdemokratiet vendte han sig med stridbar bitterhed mod sine tidligere politiske meningsfæller såvel som mod de jyske husmænds førere og trak sig helt ud af husmandsbevægelsen. Foruden en stor mængde artikler, navnlig i landboblade, har T. skrevet flere bøger, bl.a. Ringkøbing Amts Indsats i dansk landbrugs Udvikling, 1934, og selvbiografien Træk af et langt Livs Oplevelser, 1931. T. var en begavet og engageret personlighed med en stærk indleven i jysk bondementalitet. Hans omfattende offentlige indsats og skribentvirksomhed gennemsyredes af hans stadige trang til kritik af det offentlige liv. Med sine betydelige evner kom han derfor til at stå meget isoleret og uden påviselige resultater af en livslang skribentvirksomhed.