Slægtstavle I over slægten Koefoed.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle II over slægten Koefoed.

.
Licens: Brukerspesifisert

Koefoed, Kofoed, Kofod. De nyeste undersøgelser har gjort det overvejende sandsynligt at navnet K. er kommet til Bornholm fra en af Hansestæderne, hvortil bærerne er kommet fra Wedel i Holsten. Det er ikke lykkedes at bevise den direkte forbindelse mellem slægten K. fra Blykobbegård i Nyker og slægten K. fra Kofodgården i Øster Marie. Da stavningen af navnet varierer en del, også inden for de enkelte slægtsgrene, er navnet for alle biograferede skrevet helt ud. Det skal tilføjes at en del bærer navnet K. gennem opkald eller via uoplyste slægtsforbindelser.

I. Slægten fra Blykobbegård i Nyker sogn, Bornholm, føres tilbage til Hans K., der nævnes på gården 1608 og regnes som frimandsslægt. En del af slægten adledes 1903.

II. Slægten fra Kofodgård i Ø. Marie, Bornholm, føres tilbage til Poul K., der nævnes i Ø. Marie 1543, og som var farfar til Mads K. på Kofodgård. Bryggeriteknikeren R. Koefoed var gift med Thora Sonne, d. af provst Hans Chr. Sonne.

Præsten H.P. Kofoed-Hansen har fået navnet ved opkald efter grosserer Hans Peter K. (1743–1812).

Bibliografi

J. Klindt: På spor af de første Kofoder, 1979. (I) Julius Bidstrup: Stamtavle over familien K. (A), 1886 (optr. 1976). Danmarks adels årbog 1884 X-XIII og 1946. (II) Julius Bidstrup: Stamtavle over familien K. (B), 1887 (optr. 1976).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig