Kr. Thomsen, Kristian Thomsen, 29.4.1874-17.12.1918, ingeniør, kulturtekniker. Født i Hjarup ved Kolding, død i Viborg, begravet sst. T. blev student 1892 fra Schneekloths skole, cand.phil. n.å. og 1899 cand.polyt. i ingeniørfaget. Efter eksamen blev han, der allerede i studietiden havde arbejdet for Det danske hedeselskab ansat ved dets kontor i Århus. 1904 blev han ledende ingeniør ved selskabets kulturtekniske afdeling, til 1907 i Århus og derefter i Viborg. I denne stilling, som han beklædte til sin død, udførte T. et meget betydeligt arbejde, og han fik hurtigt en position som landets første autoritet på kulturteknikkens område og som en overlegen kender af den danske vandløbslovgivnings anvendelse på praktiske forhold. Det er T.s fortjeneste at have sat arbejdet på at muliggøre vandlidende arealers kultivering i system og at iværksætte dette ved egentlige vandstands-reguleringer. Blandt de store arbejder T. gennemførte kan nævnes reguleringen i Skalsådalen hvor tusinder af lodsejere så vidt muligt skulle bringes til enighed – en opgave der i særlig grad kaldte på T.s vindende personlige egenskaber -samt Nørreåens regulering og de store dampmarskvandingsanlæg ved Ribe. 1909–15 var T. teknisk medhjælper for kommissionen vedrørende Ribe dige, og 1910–15 ledende ingeniør ved udførelsen heraf. Derudover iværksattes en række andre arbejder, fx digeanlæggene ved Overgård enge og et stort antal åreguleringsforetagender, dræningsanlæg og tørlægningsarbejder. 1909 blev han medlem af den af ministeriet for offentlige arbejder i april s.å. nedsatte kommission til undersøgelse af forskellige spørgsmål vedrørende Gudenå, bl.a. muligheden for nedlæggelse af trækvejen. Man overvejede muligheden for at udnytte Gudenåens vandkraft til fremstilling af elektricitet og at se bort fra åens anvendelse til sejlads og vanding, og et af T. allerede 1905 udarbejdet projekt til et Gudenå kraftværk fik nu interesse. Sammen med S. A. Faber udarbejdede T. et projekt til kanal og kraftanlæg ved Gudenå der forelå i aug. 1910. I sin betænkning (febr. 1911) tilråder kommissionen ikke staten at gennemført projektet, men tilråder en velvillig indstilling over for private eller kommuner der ville realisere det. Da et forsøg på at skabe kommunal interesse ikke førte til noget søgte et privat konsortium med T. og Faber som medlemmer 1914 koncession på udnyttelse af Gudenåens vandkraft, men stødte på betænkeligheder ved at give koncessionen til private. Århus byråd og Viborg amtsråd søgte derefter koncessionen 1918 og fik det private konsortium til at træde tilbage. En særlig lov vedtoges i marts 1918; s.å. stiftedes et andelsselskab Gudenaacentralen bestående af de fire købstæder Århus, Skanderborg, Skive og Ebeltoft samt fire elektricitetsforsyningsselskaber som andelshavere; anlægget fuldførtes jan. 1921. T. oplevede således ikke at se sit store værk fuldført.

Foruden Gudenåanlægget projekterede T. flere andre vandkraftanlæg, således Harteanlæggene, Bygholman lægget ved Horsens, anlæggene ved Allinggård, Egebjerg og Storåanlægget ved Holstebro af hvilke nogle først kom til udførelse efter T.s død. Under første verdenskrig bistod T. tillige de militære myndigheder med planlægning af fonifikatoriske anlæg ved hjælp af oversvømmelser. 1914 blev han medlem af det af Det kgl. danske landhusholdningsselskab nedsatte vandudvalg, 1916 af en af ministeriet for offentlige arbejder nedsat kommission til undersøgelse af spørgsmålet om mergelbaner anlagt af staten. Efter T.s død stiftede en kreds af venner 1926 et efter ham opkaldt legat for en polytekniker med kulturteknik som speciale.

Familie

Forældre: gårdejer Niels T. (1807–90) og Anna Margrethe Straarup (1841–1923). Gift 17.7.1907 i Århus med Ellen Margrethe Stilling, født 5.3.1886 i Århus, d. af købmand, senere direktør for A/S Aarhus Trælasthandel Jens Marius S. (1838–1928) og Sophie Amalie Sommer (1853–1919).

Udnævnelser

R. 1915.

Ikonografi

Mal. af K. Windfeld-Hansen.

Bibliografi

Studenterne fra 1892, 1917 181f. Nationaltid. 18.12.1918. I.. Rager i Lys og kraft II, 1918 7 og III, 1919 7–9. Ssl. V, 1921 1 19 285. Karl Thalbitzer i Hedeselsk.s t., 1919 9–14. Holger Winge m.fl. i Ingeniøren XXVIII, s.å. lf. J. P. Schmidt sst. XXX, 1921 29f. V. Faaborg-Andersen i Naturens verden IV, 1920 193–209. Betænkn. af:;, af udvalget ang. vandkraftanlæg, 1921. C. Nyrop: Det danske hedeselsk. 1866–1916, 1916. [C. E. Flensborg:] Det danske hedeselsk. 1916–41, red. H. Skodshøj, 1941. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig