Slægtstavle I over slægten Krag.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle II over slægten Krag.

.
Licens: Brukerspesifisert

Krag, I. Jysk uradel, hvis ældst kendte medlemmer levede i 1200-tallet. Uddød i mandslinjen 1763.

Frederik baron Krag var 1. gang gift Hedevig Eleonore baronesse Juel, datter af statsmanden Jens baron Juel (1631–1700), 2. gang gift med Charlotte Amalie komtesse Griffenfeld, datter af rigskansler Peder greve Griffenfeld, og 3. gang gift Edel Krag, datter af gehejmeråd Niels Krag. Palle Krag var gift Helle Trolle, datter af statholder Niels Trolle. Erik Krags datter Edel Margrethe var gift med officeren Frederik Gersdorff (1651–1724). Niels Krag (1653–1713) var gift Sophie Juel, datter af søofficeren Niels Juel. Deres datter Vibeke var gift med officeren Albrecht von Eynden. Dorothea Krag var 1. gang gift statsmanden Jens baron Juel (1631–1700) og 2. gang med officeren Christian Gyldenløve, greve af Samsø.

II. Af de mange borgerlige slægter der fører navnet Krag skal her nævnes en, der føres tilbage til to brødre der var skræddere i slutningen af 1600-tallet, og hvis far må have heddet Christen (Krag).

Bibliografi

(I) Danmarks adels årbog XVI, 1899 258–72. (II) H. Hjorth-Nielsen og Albert Fabritius: Præste- og landmandsslægten Krag (Kragh) i Personalhistorisk tidsskrift 10.r.VI, 1939 1–60.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig