Kristen Rovsing

Artikelstart

Kristen Rovsing, 3.12.1812-16.1.1889, skolebestyrer. Født i Mariager, død i Kbh. (Johs.), begravet sst. i (Garn.). R. tog lærereksamen fra Lyngby seminarium 1831, var derefter huslærer hos baron J. E. Adeler på Høgholm og blev 1836 dimitteret til studentereksamen fra Århus katedralskole. Han blev teologisk kandidat 1841. Fra 1844 var han lærer i de klassiske sprog og dansk ved Borgerdydskolen i København og Mariboes skole og blev – efter en pædagogisk rejse til Tyskland og Schweiz 1852–53 – bestyrer af Borgerdydskolen 1853–68. Han var desuden fra 1850 lærer i dansk ved Den militære højskole og officersskolen, afskediget 1872 efter et sammenstød med forstanderen. – Ved siden af den praktiske paedagogik dyrkede R. den teoretiske. På kultusministeriets opfordring foretog han 1871 en pædagogisk rejse til Sverige og 1873–74 en tilsvarende til Nordamerika. Resultaterne heraf udgav han i publikationerne Det svenske Folkeskolevæsen efter Optegnelser paa en Reise, 1872 og Fra et Besøg i de amerikanske Skoler, 1876. Sine pædagogiske anskuelser fremlagde han også i henvendelser til ministeriet vedr. eksamen og sprogundervisning, i foredrag i Pæd. selskab samt i skriftet Bidrag til praktisk Pædagogik, 1876, hvor han anbefalede bl.a. konfessionsløs religionsundervisning, anskuelsesundervisning, samfundslære og sammenhæng i skolesystemet. 1882 forsøgte han, dog forgæves, at blive docent i pædagogik ved universitetet. 1882–88 var han eksaminator i pædagogik ved skolelærereksamen. I tilknytning til sin pædagogiske virksomhed - og sin interesse for skandinavisme – tog han også del i retskrivningsdebatten, først gennem en anmeldelse i Nord. Lit. Tid. 1846 af N. M. Petersens Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden hvor han støttede ønsket om tilnærmelse mellem de nordiske sprog. Senere ændrede han anskuelser i konservativ retning og kritiserede i Retskrivningsspørgsmaalet i dets Betydning for Literaturen og Folket, 1871, R. Rasks og N. M. Petersens ortografiske forslag og retskrivnings-mødet i Stockholm s.å. En række artikler i Nær og fjern udgav han 1881 under titlen Konservative Sprogbemærkninger til beleilig Overveielse for de Vaklende. -Politisk var R. oprindelig venstremand. Han blev 1849 – med støtte af J. A. Hansen i Almuevennen – indvalgt i folketinget for Randers amt (Mariager). Han var medlem til 1852, men gjorde sig kun lidt gældende. Han ændrede synspunkt i nationalliberal retning – ligesom svogeren H. E. Schack og næppe upåvirket af ham. – I Samfundet til den danske litteraturs fremme var R. medlem af bestyrelsen 1849–53, derefter af samfundsrådet. – R. skal have været en fordomsfri og fængslende lærer. Hans øvrige virke vidner om kritisk evne, men også om en ikke altid frugtbar oppositionstrang. – Tit. prof. 1858.

Familie

Forældre: organist Niels Christensen R. (1783–1855) og Zidsel Marie Svendsen (1791–1875). Gift 11.2.1845 i Kbh. (Heliigg.) med Marie Nicolina Theodora Schack, født 11.11.1814 i Sengeløse, død 25.9.1888 i Kbh. (Jac), d. af provst Nicolai Clausen S. (1781–1844) og Tageå Dorothea Erasmi (1785–1841). – Bror til M. R.

Ikonografi

Mal. af V. Zippenfeld, 1879. Relief af A. Bundgaard, 1925, på mindesmærke i Nonneholt plantage v. Mariager. Foto.

Bibliografi

III. tid. 3.2.1889 (optr. i H. Trier: Af dagen og vejen. Pædagogiske tids- og stridsspørgsmål IV, 1902 662–66). A. F. Krieger: Dagbøger V, 1923 244. Hedeselsk.s t., 1925 145–47. Østre Borgerdydskole 1787–1937, 1937 72–76 86–95. Olaf Carlsen i Pers. hist. t. 11 r.III, 1942 180–84.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig