Kristian Bahnson

Kristian Bahnson, Kristian Bahne Bahnson, 12.5.1855-10.1.1897, etnograf, arkæolog. Født i Randers, død i Kbh., begravet på Frbg. Efter 1872 at være blevet student fra Borgerdydskolen på Christianshavn studerede B. under J. J. A. Worsaaes ledelse arkæologi og tog i 1877 magisterkonferens i oldtidsvidenskab. 1879 blev han assistent ved det etnografiske museum, kort efter også ved det oldnordiske. Her knyttedes han i et nært venskab til arkæologen Sophus Müller, og de arbejdede begge i årene efter Worsaaes død på at forene samlingerne i et nationalmuseum. Ved dets oprettelse 1892 blev B. den første inspektør ved dets 1. afdeling som kom til at omfatte den danske forhistoriske og den etnografiske samling og her virkede han til sin død. En frugt af B.s dobbelte virke som etnograf og arkæolog var hans første arbejde Gravskikke hos amerikanske Folk (Årb. for nord. old-kynd. og hist., 1882), rent arkæologisk det næste Bronzealderens Mands- og Kvindegrave, sst. 1886. Uden at hans arkæologiske arbejder indstilledes, Nefrit- og Jadeitsager i Europa, sst. 1889 og Meddelelser fra Nationalmuseets danske Samling, Stenalderen, sst. 1892 fik han dog større interesse for etnografien. I Etnografiske Museer i Udlandet, sst. 1887, udbyttet af en længere studierejse til de vigtigste etnografiske museer i Europa, fremsætter han den moderne etnografs krav om systematiske indsamlinger af sager hørende til det daglige livs behov i modsætning til den fra kunstkammeret arvede hang til at samle sjældenheder. 1888 blev han medudgiver af det i Leyden grundlagte tidsskrift Internationales Archiv für Ethnographie til hvilket han ydede flere bidrag. Allerede da samlede han stof til sit hovedværk Etnografien som han dog på det tidspunkt kun havde tænkt som en kortfattet håndbog for museumsbesøgende. Om en tidssvarende nyopstilling af den etnografiske samling vekslede han tanker med sin ven den svenske etnograf Hjalmar Stolpe. I sine sidste leveår satte B. al sin energi ind på disse to opgaver; men han var da allerede en dødsmærket mand og ingen af dem nåede han at se fuldendt. Af Etnografien forelå ved hans død de tre fjerdedele; 1. bd. kom 1894, og det fuldførtes 1900 af hans kollega ved museet, Carl Fredstrup. Dette værk er et overmåde dygtigt arbejde, på en gang videnskabeligt og let læseligt; det var ikke blot et standardværk for sin tid men det kan fortsat læses med udbytte.