L.A.A. Thodal

L.A.A. Thodal, Laurits Andreas Andersen Thodal, 1719-29.5.1808, stiftamtmand . Født på Selnes på Lurøy, Helgeland i Nordland fylke, Norge, død i Kbh. Der vides intet om T. før han 1752 optræder som sekretær i kommissionen der efter traktat af 1751 skulle fastlægge grænsen mellem Norge og Sverige, et led i den fredspolitik der førtes af J. H. E. Bernstorff, men også en del af den dansknorske regerings sikkerhedspolitik over for gottorperne på den svenske trone. Sekretærarbejdet indebar kontakt med Bernstorff og desuden 1756 diplomatiske rejser til Stockholm og St. Petersborg. I anledning heraf blev T. udnævnt til kancelliråd. Man var opmærksom på ham og hans administrative dygtighed, og han fik løfte om passende embede efter kommissionsarbejdets ophør. 1767 blev han da justitsråd og året efter stiftamtsskriver i Bergen. 1770 beskikkedes han som stiftamtmand over Island og Færøerne. S.å. rejste han ud og tog ophold i embedsboligen Bessastaðir, hvorfra han røgtede sit embede på bedste vis. Efter de fysisk anstrengende 16 år ved den 1500 km lange grænseopmåling sled nu de 15 år med de mange nødvendige rejser yderligere på hans kræfter. Han søgte orlov og rejste hjem 1785. Kort efter ankomsten til Kbh. fik T. en slags retrætepost i ledelsen af rentekammerets islandske, færøske og grønlandske kontor, med bibeholdelse af sin gage. Hans sagkundskab kunne regeringen således fortsat drage nytte af. Han fik derfor også sæde i den islandske realisationskommission og Den kgl. grønlandske handels kommission. Af referater fra disse kommissioners møder ses at han sjældent har ytret sig, men det betyder ikke at han ikke har ydet sit bidrag til problembehandlingen. Måske har tiltagende døvhed hæmmet ham. "Tykke ben og tiltagende Hovedsvindel" plagede ham i hans sidste år. Ved bombardementet 1801 brændte det hus, hvori han logerede, totalt ned og han mistede alt sit indbo og flyttede til Christianshavn. Her lå han i sit ensomme værelse mestendels i sengen indtil sin død. Alligevel kunne han med fin fast hånd prente sit navn under skrivelser uden slyng og prydelser, et lille vidnesbyrd om den lidet selvhævdende og beskedne karakter der også kendetegnede hans embedsførelse.