L.A. Schou

L.A. Schou, Ludvig Abelin Schou, 11.1.1838-30.9.1867, maler. Født i Slagelse, død i Firenze, begravet sst. Fra sin fødeby kom S. allerede som dreng til Kbh. hvor han efter sin konfirmation kom i malerlære da han tidligt havde vist kunstneriske interesser. Samtidig søgte han akademiets undervisning hvormed han fortsatte efter at svendeprøven var aflagt. Han fik akademiets sølvmedaljer 1860 og 1861 og udstillede 1861–64 nogle portrætter og genrebilleder. Da imidlertid et forsøg på at opnå guldmedalje mislykkedes, og da han ingen økonomisk støtte kunne vente af hjemmet i fremtiden tænkte han en overgang på at gå over til praktisk virksomhed som tegnelærer e.l. Forhåbningerne om en fremtid som kunstner blev dog atter vakt ved en pengegave fra en onkel som satte ham i stand til at foretage en rejse til Italien. Han opholdt sig i Rom og omegn 1864–66 og udførte nogle billeder hvoraf de ret anselige Italienske Bønder i Rom og Kludesamleren udstilledes 1866 og Chione dræbt paa Jagten af den krænkede Diana 1867. Efter et ophold i hjemmet rejste han i efteråret 1866 atter til Rom og tog vejen over Paris. Dette opholds hovedresultat blev Romerske Arbejdsfolk transporterer en antik Kejserstatue fra Colosæum igennem Triumfbuen som udstilledes 1868. Fra Rom tog han i maj 1867 til Firenze hvor han døde af kolera. Han efterlod sig henimod 100 malede billeder, studier og skitser, hvoraf ca. 70 hidrører fra tiden før rejsen og mest består af portrætter og landlige, hjemlige motiver mens resten er fra Italien. Blandt de tidlige billeder kan fremhæves portrættet af bedstefaderen Malermester A. F. Werliin, 1861 (Statens museum for kunst) og blandt de italienske Modellen Stella i Rom, 1866 (Den hirschsprungske samling). Gennem sit elevforhold til W. Marstrand og N. Simonsen knyttede S. sig til den hjemlige tradition således som det ses i hans tidligere billeder; men det er dog også gennem disse malere, og især Marstrand, at hans sans for det frit fabulerende og romantiske motiv blev vakt. Samtidig understøttedes denne trang ved tidens tendens der til dels var en følge af krigen 1864, og som fik de unge malere til at fjerne sig fra det ældre, nationalistiske bonde- og genremaleri og søge et fyrigere og kraftigere udtryk og sujetter af en mere ideal natur. S. tilhører en generation af danske kunstnere der kastede blikket ud over landets grænser. Der er visse mindelser om fransk kunst i hans stil; Th. Couture kan tænkes at have haft nogen betydning for ham, og Gustave Doré er nævnt i sammenhæng med hans tegninger fra den nordiske mytologi som allerede samtiden opfattede som noget usædvanligt i dansk kunst. I første række ligger der dog omfattende museumsstudier bag hans kunst. Hans farve kan være kølig, men domineres ofte af en varm, brun "galleritone", og Modellen Stella viser sig klart som pastiche. Men med rette er det hævdet at S. inden for sin ret snævre farveskala kunne give udtryk for en ejendommelig koloristisk følelse af stor udtrykskraft; den havde med årene kunnet udvikle sig til selvstændighed i sammenhæng med hans ikke almindelige evne til energisk formkarakteristik.