L.D. Rasmussen, Lars Ditlev Rasmussen, 2.7.1868-21.10.1944, politiker. Født i Fraugde, død i Odense, begravet sst. R. kom som ung i typograflære på Fyns Stiftstidende og arbejdede en årrække, efter at han havde gjort den unge svends sædvanlige udenlandsrejse, på forskellige trykkerier i Odense. Han blev formand for sin fagforening og var 1898–1908 medlem af hovedbestyrelsen for Dansk typografforbunds provinsafdeling. Vokset op på livets skyggeside fik han tidligt sansen skærpet for ret og uret. Han meldte sig ind i socialdemokratiet da dette endnu var et lille parti, men han blev, på én gang nøgtern og ildfuld, en af de agitatorer som beredte jordbunden for dets stærke vækst i begyndelsen af århundredet. Han var 1902–13 formand for vælgerforeningen i Odense 2. kreds, men udstrakte sit agitatoriske markarbejde over hele øen. Han var 1903–13 medlem af socialdemokratiets hovedbestyrelse og havde i de mange år 1904–33 som formand for partiets fynske agitationsdistrikt de organisationsmæssige tråde i sin hånd. 1906 blev han medlem af Odense byråd, fik sæde i skoleudvalget og i kasse- og regnskabsudvalget; fra 1917, efter Emil Marotts udtræden, var han gruppens formand. han nedlagde byrådshvervet 1933. Hjælpsom og varmhjertet bistod han talrige mennesker i retsspørgsmål og andre vanskeligheder og blev som han spøgende kaldte det en hel "lommeprokurator" for småkårsfolk i Odense, ja på hele Fyn. 1906 blev han for første gang opstillet ved et folketingsvalg i Assens over for Klaus Berntsen, derefter 1909 i Kerteminde. Da Gustav Bang, som fra 1901 havde været socialdemokratisk kandidat i Odense 2. kreds, 1910 valgtes i Kbh., overtog R. sin hjemlige kreds og 1913 slog han den konservative H. L. Møller og bevarede kredsen ved alle senere valg. På rigsdagen nøjedes han ikke med at være blot orienteret i de spørgsmål, han havde med at gøre. Hans ordførerskab for den nye straffelov af 1930 viste således med hvilken forståelse han var trængt ind i og havde nået beherskelse af et vanskeligt stof; det er almindeligt kendt at ingen jurist under udvalgsarbejdet kunne sætte denne lægmand til vægs. Af andre sager der havde hans særlige interesse, eller som han var ordfører for, kan nævnes ulykkesforsikringen (loven af 1916 med senere ændringer), sociale spørgsmål som alimentation, enkebørn, boligforhold, lærlingelov, arbejdsanvisning og arbejdstidsspørgsmål, kommunale anliggender som lånekasser, indlemmelser og politiets ordning. Tillige tog han sig mere og mere af finanssager, og blev, efter at have været medlem af folketingets finansudvalg 1924–27 og fra 1929, dette udvalgs formand 1932–35. 1934 udnævntes han til statsrevisor, og da han var fyldt 70 år, sluttede han sin rigsdagsgerning med valgperiodens udløb 1939.

R. stod i mange år ligesom i skyggen af sin mere imposante partifælle Emil Marott, i flere henseender hans diametrale modsætning. En stilfærdig, idealistisk karakter, fast og kammeratlig forbundet med den fynske arbejderbefolkning. Skønt fuldt loyal over for senere tiders taktiske bevægelser inden for partiet var det ham altid en overvindelse at gå på akkord med sine ungdomsidealer. De mange års agitatorvirksomhed prægede ham, kamptidens alvor sad ham i blodet og'var den målestok han anvendte over for problemer og begivenheder.

Familie

Forældre: husmand, senere kreaturhandler Jens R. (1824–1910) og Caroline Hansen (1837–87). Gift 12.6.1897 i Odense med Betty Sofie Elisabeth Kirstine Larsen, født 19.11.1867 i Odense, død 17.6.1943 sst., d. af detaillist Ferdinand Adolph L. (1838–1915) og Petrine Petersen (1841–1911).

Ikonografi

Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget). Foto.

Bibliografi

Fyns socialdemokrat 19.5. og 22.5.1938. G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 326–28.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig