L.O. Normann

L.O. Normann, Leif Otto Normann, 1.10.1890-25.12.1973, direktør. Født i Kbh, død i Gentofte, begravet Mariebjerg kgd. N. ville oprindelig have været søofficer og blev efter endt skolegang elev på Søofficersskolen 1906, men allerede 1910 søgte han ind i privat rederidrift og blev knyttet til DFDS. I de første år blev han flyttet rundt i selskabets mange afdelinger hvorefter han 1912 blev sendt til USA og fik ansættelse hos nogle af DFDS' fragtagenter i New York. 1915 vendte han tilbage til København og blev sekretær for direktionen. Årene efter første verdenskrig var særdeles vanskelige for rederiet. De politiske og erhvervsgeografiske ændringer under og efter krigen fik dybtgående konsekvenser for det gamle rederis rutenet. Især var de tidligere så afgørende ruter i Østersøen til Rusland i opløsning, men selskabets aktionærer krævede også øgede udbytter og gjorde dermed de første efterkrigsår særdeles vanskelige for selskabet. Gradvis lykkedes det dog dels gennem nybygning, dels ved køb af ældre tonnage at erstatte de mistede skibe. I et forsøg på at etablere nye ruteforbindelser til erstatning for de tabte blev N. 1921 sendt til Sydamerika hvor han berejste alle lande i Syd- og Mellemamerika med henblik på at oparbejde et dansk rutenet. Resultatet blev faste forbindelser på Brasilien og Argentina. 1922 vendte han tilbage til København og blev udnævnt til kontorchef og leder af først Sydamerikafarten og siden af hele det oversøiske rutenet. Efter direktør A. O. Andersens død 1934 blev N. udnævnt til direktør og J. A. Kørbing til administrerende direktør. Ved dennes afgang 1953 blev N. administrerende direktør til 1964. En af N.s første opgaver som direktør var at medvirke til lukningen af DFDS' gamle udvandrerrute Skandinavien-Amerika-Linien der på et tidspunkt havde haft fire store dampere på over 10 000 tons i rutefart over Atlanten. Skibene var alle bygget før 1914, men var dog moderniseret i 1920erne. Et nybygningsprogram var overvejet, men opgivet, og den sidste Amerikadamper, Frederik VIII, blev solgt til ophugning 1936. I de sidste år havde linien været en så stor økonomisk belastning for DFDS at det på det nærmeste havde umuliggjort en modernisering og fornyelse af fragtskibstonnagen. Nu blev der følgelig iværksat et moderniserings- og nybygningsprogram, og fra 1936-39 byggede DFDS fem meget moderne fragtmotorskibe til liniefart. Det store genopbygnings- og konsolideringsprogram blev imidlertid brat afbrudt ved udbruddet af anden verdenskrig. Forholdene blev særdeles vanskelige for rederiet med dets store landbrugseksportafdeling og mange passagerskibe. Ved den tyske besættelse af Danmark 1940 blev DFDS-flåden delt i to; udeflåden kom under allieret kontrol, mens hjemmeflåden blev sat ind på at løse landets forsyningsmæssige situation. I januar 1944 overtog tyskene 12 af selskabets passagerskibe. Efter krigen blev der iværksat et omfattende nybygningsprogram, bl.a. var N. en stærk talsmand for en vis homogenisering af rederiets flåde der endnu bar præg af at den var blevet til ved køb af ældre selskaber og tilfældige skibe. – Ved siden af og som følge af sit virke i DFDS påtog N. sig en lang række hverv inden for organisationslivet og i institutioner tilknyttet skibsfarten. Fra 1953-59 var han således formand for Danmarks rederiforening hvor han havde været medlem af bestyrelsen siden 1947. -1964 forlod N. sin stilling som administrerende direktør i DFDS efter at skibsreder Knud Lauritzen havde overtaget kontrollen med aktierne i det gamle selskab, og det var vel nok som en bitter mand N. forlod rederiet efter 54 års virke.