L. A. Duus Hansen, Lorens Arne Duus Hansen, 21.10.1901-17.9.1977, ingeniør. Født i Brændeløkke, Tanderup sg., Fyn, død i Brenderup, Fyn, begravet sst. (Husby). Efter præliminæreksamen fra Årup realskole, 1918, uddannede D.H. sig som radiotelegrafist (1920) og sejlede som sådan i årene 1920-25. Derpå videreuddannede han sig på tekniske skoler i Odense og Kbh. og tog eksamen som konstruktør 1932, hvorpå han blev ansat ved radio-firmaet Bang & Olufsen, først i Struer, siden i Kbh. Ret hurtigt blev han chefingeniør med ansvar for firmaets produktudvikling. Da besættelsen kom 1940, havde han bopæl i Kbh. I vinteren 1941-42 fik D. H. der fra sit hjem var stærkt nationalt indstillet, kontakt med de første faldskærmsfolk der af "Special Operations Executive" blev nedkastet i Danmark, og som straks kom i vanskeligheder da deres sendere dels blev beskadiget ved kastet, dels viste sig ret uegnede til formålet. Bl.a. var de for tunge og store og havde iøvrigt ringe sendestyrke. D.H. var straks rede med råd, dåd og reservedele, ligesom han med kendskab til de engelske koder og signalplaner indledte selvstændig sending. Samtidig fik D.H. kontakt med officererne i generalstabens efterretningssektion og påtog sig sending til London for dem ligesom han var dem behjælpelig med fotografering af deres og andres rapporter til mikrofilm og forsendelsen via Sverige af disse. Af disse grunde fik London stigende tillid til D.H., og da han i sommeren 1943 var i Stockholm til samtaler med den stedlige SOE-repræsentant, blev ledelsen af hele radiotjenesten i Danmark betroet ham uanset et engelsk princip om kun at arbejde med telegrafister trænet i England. Medvirkende var også D.H.s- nære kontakter med dansk politi hvad der skaffede vigtig information og øget sikkerhed for faldskærmsfolkene. D.H. påtog sig at producere danske sendere, at fremskaffe danske telegrafister samt efter eget forslag at opbygge en sikkerhedstjeneste for alle telegrafister, så radiotjenesten fra nu af forbedredes fra måned til måned uanset en stadig øget tysk pejletjeneste. Senderne reduceredes i vægt fra 15 til 1 1kg., i størrelse fra kuffertformat til telefonbogstørrelse. De fik større sendestyrke, blev bygget til både jævn- og vekselstrøm, blev konstrueret til både sending og modtagelse, og der etableredes vagttjeneste for hver telegrafist så denne var dækket under sending, ligesom han blev fritaget for al transport af senderen. Denne blev af vagtholdet transporteret til og fra sendestedet. Hertil kom talrige andre forbedringer. London gik over til "blind" sending af signaler der ikke krævede kvittering af telegrafisten, sendinger fra Kbh. blev under tryk af tysk pejletjeneste flyttet ud til den sjællandske provins, og fra juni 1944 etableredes først i Kbh., siden i Jylland automatisk sending hvor morsetegnene "tikkedes" ind på en valse der afspilledes i hurtigt tempo, der med et tilsvarende udstyr lod sig aflæse i London. Herved nåede man op på et tempo af 5-700 bogstaver i minuttet. Telegrammængden mangedobledes, og sikkerheden for telegrafisten øgedes betragteligt. Man sendte også via Sverige, dels over en station mellem Espergærde og Helsingborg, dels ved oprettelsen af en ultrahøjfrekvent station mellem Hellerup og Malmø. Denne kunne afskærmes uden for sigtelinien til den svenske modtagestation og var derfor i praksis pejlefri. Malmøstationen forsynedes med automatisk nedskrivningsmaskine, og meldinger omsattes til andre bølgelængder og gik direkte videre til London. Organisationen styrkedes yderligere med værksteder til fabrikation og reparation samt med en reserve af telegrafister og hjælpere. Takket være D.H.s og telegrafisternes indsats opnåede Danmark en ret sikker og kontinuerlig forbindelse med den frie verden, og radioarbejdet i Danmark blev fra britisk side fremhævet som forbilledligt, teknisk og personelt. I vinteren 1944-45 blev D.H. kaldt til London som teknisk rådgiver. Dette kom ikke bare modstandsarbejdet til gode, men sikrede også kommunikation mellem legale danske kredse og den frie verden. Den fra tysk side tilsigtede isolation af Danmark i forhold til det allierede udland blev totalt brudt. D.H. kom således til at spille en afgørende rolle i dansk historie under besættelsen, i første række som hjælper for SOE, men i videre forstand for den almen-politiske udvikling. Uanfægtet af alle farer og vanskeligheder, rolig og beslutsom i enhver krise og urokkelig i sin loyalitet over for arbejdet og sine medarbejdere blev han en uundværlig nogleskikkelse i dansk modstandsarbejde, konstant eftersøgt som "der Hauptfunker" af det tyske "Abwehr". Efter krigen fortsatte han sit tekniske arbejde som chefingeniør og senere meddirektør i Bang & Olufsen, optaget af udviklingen af båndoptagere samt det såkaldte Bofatonehoved til fremforing af tonefilm.

Familie

Forældre: dyrlæge Lorens Hansen (1860-1945) og Kirsten Jørgensen (1869-1943). Gift 15.4.1933 i Husby k. med Laura Hansine Kirstine Hansen, født 16.10.1904 i Kivsmose, Tommerup sg., d. af gårdejer Hans Karl Andersen H. (1875-1941) og Kristiane Jensen (1878-1960).

Bibliografi

Jorgen Hæstrup: Kontakt med England, 1954. Samme: Hemmelig alliance I–II, 1959. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig