L. Elsass

L. Elsass, Ludvig Elsass, 8.9..1870-14.4.1959, grosserer. Født i Viborg, død på Rigshosp., Kbh., begravet sst. (Mos. Vestre). E. kom efter faderens død til Kbh. hvor han 1886 afsluttede sin skoleundervisning i Den mosaiske drengeskole. Umiddelbart herfra ansattes han i Sophus Berendsens en-gros handelsvirksomhed (jern, stål og glas) som kontorist og arbejdede sig her i kraft af sine betydelige evner hurtigt frem til en betroet stilling inden for firmaet. Hans daværende chef, Albert Berendsen, en søn af firmaets grundlægger, satte stor pris på den intelligente og stræbsomme E., og mellem de to opstod et usædvanligt tillidsforhold der bl.a. bevirkede at Albert Berendsen inden sin tidlige død 1897 udpegede den 27-årige E. til direktør for det familieaktieselskab som firmaet 1897 blev omdannet til. E. udvidede selskabets aktiviteter såvel geografisk som handelsmæssigt. Inden 1. verdenskrig oprettedes datterselskaber i England, Norge og Sverige ligesom selskabet 1904 fik tilknytning til servicevirksomhed gennem forbindelse med A/S Bakteriologisk Laboratorium Ratin. Af væsentlig betydning for virksomhedens udvikling blev især de økonomiske interesser i Ratins engelske datterselskab, The British Ratin Company Ltd. (fra 1927 Renkotil Group Ltd.) der i første række beskæftigede sig med skadedyrsbekæmpelse. E. fortsatte som enedirektør i Sophus Berendsen A/S til 1941. Efter tysk pres trak han sig da tilbage og opholdt sig resten af besættelsesårene i Sverige. 1945 indtrådte han igen i firmaets bestyrelse og direktion – idet den daglige ledelse dog blev forestået af sønnen Adam Elsass (f. 1908) – og E. bevarede tilknytningen til virksomheden der efterhånden havde udviklet sig til en af landets største og mest velkonsoliderede til sin død. Gennem sin lange karriere erhvervede E. en usædvanlig og omfattende indsigt i forholdene inden for jern- og stålbranchen og opnåede efterhånden en betydelig position inden for handelslivet. Som opvokset under handels-liberalismen kæmpede han for erhvervslivets frihed hvilket bl.a. kom til udtryk gennem hans virke i Grosserer-Societetet (medlem af repræsentantskabet 1934-38, af Grosserersocietetets komité 1938-43) hvor han – der var en fortrinlig skribent – stod som forfatter til mange memoranda og udtalelser ligesom han gennem 35 år var medarbejder ved komiteens årlige "Handelsberetning". Inden for jern- og stålbranchens organisationer havde han i en lang årrække betydelige tillidshverv, bl.a. som næstformand i Kreditforeningen for Jern- og Metalbranchen (1910– 45), viceformand for Fællesudvalget for Danmarks jern-, metal-, rør- og maskinbrancheforeninger (1919-45) og næstformand for Foreningen af grosserere i jern- og metalbranchen (1919-44). Endvidere var E. til sin død formand for Københavns voldgiftsudvalg for jern- og metalbranchen.

Gennem årene skænkede E. betydelige beløb til forskellige organisationer og institutioner til gavn for unge erhvervsfolks videreuddannelse, og med baggrund i sin egen kosmopolitiske indstilling – til udenlandsophold.